Knap halvdelen af de 335.000 danskere i papirløse forhold er ikke sikret, hvis den ene part dør.

Det er hårdt nok i sig selv at opleve ens kære gå bort.

Men tragedien kan blive helt ubærlig, hvis man samtidig får den chokerende besked, at man ikke er berettiget til en eneste krone i arv fra den afdøde samlever.

Den ulykkelige situation kan ramme mange danskere, der lever i ugifte parforhold.

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Danske Arveretsadvokater, viser, at hele 45 procent af danske ugifte samlevende ikke er berettiget til partnerens arv.

Og mange af de adspurgte ved slet ikke, hvordan de er sikret. 21 procent af de 30-49-årige i ’papirløse’ parforhold ved således ikke, hvem der står til at arve, hvis den ene part mister livet.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om arvefælden. Se hvordan du sikrer dig og hvordan du opretter et testamente, hvis du er en af de mange danskere som lever i et papirløst papforhold.

Du får:

  • Artikel: Arve­fælde kan koste dig alt hvis du er ugift
  • Guide: sådan sikrer du dig
  • Fakta: Pension og livsforsikring
  • Artikel: Kæresten døde i ulykke: Tvunget til at sælge huset


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Knap halvdelen af de 335.000 danskere i papirløse forhold er ikke sikret, hvis den ene part dør.

Det er hårdt nok i sig selv at opleve ens kære gå bort.

Men tragedien kan blive helt ubærlig, hvis man samtidig får den chokerende besked, at man ikke er berettiget til en eneste krone i arv fra den afdøde samlever.

Den ulykkelige situation kan ramme mange danskere, der lever i ugifte parforhold.

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Danske Arveretsadvokater, viser, at hele 45 procent af danske ugifte samlevende ikke er berettiget til partnerens arv.

Og mange af de adspurgte ved slet ikke, hvordan de er sikret. 21 procent af de 30-49-årige i ’papirløse’ parforhold ved således ikke, hvem der står til at arve, hvis den ene part mister livet.

Børn først i køen

I modsætning til hvad mange tror, arver ugifte par ikke automatisk efter hinanden, hvis den ene går bort.

Hvis parret har fælles børn, vil børnene automatisk arve den afdøde forælders værdier. Hvis parret ikke har børn, er det svigerforældrene, der står til at arve.

Det kan eksempelvis dreje sig om halvdelen af en lejlighed eller et hus. Kun ved at oprette et testamente, kan ugifte par sikre hinanden fuldstændig.

»Der er stor forvirring på området. Mange ved ikke, hvordan man sikrer hinanden eller er uvidende om, hvorvidt de overhovedet er sikret.

Det er virkelig et område, folk burde bruge et par timer på at sætte sig ind i, for det kan betyde alt, hvis man pludselig ender i en ulykkelig situation,« siger advokat Bodil Hedeager Ravn fra Danske Arverets­advokater.

Tvunget til at sælge

Hun forklarer, at folk i værste fald kan blive tvunget fra hus og hjem, hvis de ikke har oprettet et testamente.

»Når man ikke er gift, arver man ikke hinanden. Risikoen er, at man har indrettet sin økonomi ud fra en forventning om, at man er fælles om tingene. Pludselig står man i den situation, at den ene dør, og så arver man ingenting overhovedet. Hvis man vil blive boende, skal man til at købe boligen af barnet eller svigerforældrene, og hvis man ikke har råd til det, kan man blive tvunget til at sælge. Der er desværre en del danskere, der havner i den situation,« forklarer Bodil Hedeager Ravn.

Hun tilføjer, at umyndige arvinger som udgangspunkt skal have arven udbetalt som et kontant beløb, der står på en låst konto, indtil barnet fylder 18 år.

Og man kan ikke vente med at sætte huset til salg, da arvingen har krav på at få sine penge nu og her – eller senest når huset bliver solgt.

»Der er ingen mulighed for at vente med at udbetale arven, til man engang beslutter sig for at sælge huset,« siger advokaten.

Bodil Hedeager Ravn mener, at problematikken er blevet mere aktuel i de seneste år, da flere forskellige familieformer vinder frem samtidig med, at et stigende antal danskere fravælger eller udskyder at blive gift.

I dag lever omkring 335.000 danskere i parforhold uden ring på fingeren, og tallet er stigende.

»Det er typisk unge mennesker, som ikke har tænkt på at få lavet et testamente. Men vi ser også eksempler på ældre, der har boet sammen i 30 år, og når den ene så dør, viser det sig, at manden ejede det hele. Så må vi begynde med at fortælle, at ’du slet ikke er arving’.«

Kæresten døde i ulykke: Tvunget til at sælge huset

Det er nok bedst, at I ikke ser Oles ansigt.«

47-årige Vibeke Havkrog fra Vejen husker tydeligt den smertefulde sætning, der kom fra en læge på Esbjerg Sygehus.

Kort tid inden havde hun ringet til sin forlovede Ole Jørgensen for at høre, hvad han gerne ville have at spise til aftensmad.

»Jeg ringer, lige inden jeg kører hjem, så maden ikke bliver kold,« lød det fra ham i telefonen.

Men Ole kom ikke hjem til Vibeke og deres datter Monica.

I stedet modtog de den værst tænkelige besked. Ole havde været ude for en forfærdelig ulykke, og han var død på stedet.

Den fatale hændelse indtraf, mens Ole havde hjulpet en ven med at rive en skorsten ned. Gulvet var bristet under en gaffeltruck, som stod i spænd mod skorstenen, og Ole blev med voldsom kraft slynget ind i en jerndrager, der ramte hans hoved.

»Det var en af vores venner, der kom for at fortælle det, og jeg kunne se på ham, at der var noget helt galt. ’Er Ole her ikke mere’, spurgte jeg ham. Han svarede ’nej, jeg vil ikke lyve for dig. Ole er her ikke mere’. Så brød min verden sammen,« fortæller 47-årige Vibeke Havkrog om den dag i juni 2012, der ændrede alt.

I første omgang stod hun med en følelse af, at det ikke kunne passe.

»Alle tanker gik gennem mit hoved. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Ole kan ikke være død. Han var der jo altid, når man havde brug for ham. Jeg ville gerne ud og se ham på hospitalet, men jeg fik at vide, at det ikke var nogen god idé, fordi han var kommet så slemt til skade. Men næste dag tog jeg derud, hvor jeg så ham med et klæde over hovedet.«

Da 47-årige Vibeke Havkrogs forlovede døde i en fritidsulykke, arvede datteren Monica Jørgensen faderens værdier. Derfor blev moderen tvunget til at sælge huset, så arven kunne udbetales. Foto: Palle Peter Skov Vis mere

Var ikke arving

Midt i sorgen blev Vibeke Havkrog ramt af endnu et chok. Hun fandt ud af, at hun ikke stod til at arve noget som helst fra sin afdøde samlever. Parret havde ikke oprettet et testamente, og det betød, at deres fælles datter, der på daværende tidspunkt var 9 år, arvede faderens værdier som den eneste.

Rent juridisk er det automatisk den afdødes børn eller forældre, der er arvinger, hvis parret er ugift og ikke har oprettet et testamente, og loven tillader ikke, at arven udsættes. Da faderen ejede halvdelen af huset, blev Vibeke Havkrog derfor tvunget til at sælge boligen, så datteren kunne få sin del.

»Udover sorgen efter tabet af min forlovede skulle jeg også bruge energi på at finde hoved og hale i arven efter ham. Jeg måtte træffe en svær og hurtig beslutning om at sælge skovejendommen,« siger Vibeke Havkrog.

Hun havde aldrig tænkt over, at det kunne blive et problem, at de var ugifte og ikke havde oprettet et testamente.

»Jeg tror ikke, at der er særlig mange unge mennesker, der går og tænker på testamente. Livet er dejligt og sjovt, og vi havde det godt sammen. Vi var ikke blevet gift, for Ole var ikke typen, der friede.«

Depression og fyring

Hele det økonomiske kaos, der fulgte efter ulykken, var medvirkende til, at den dengang 43-årige kvinde gik ned med en depression. Det kostede hende også jobbet.

»Det var ikke til at overskue. Jeg brugte al min tid og energi på min datter, for hun skulle have al den hjælp, hun kunne få. At miste sin far i en alder af ni år, det er ikke sjovt. Selv røg jeg ind i en depression, og det endte også med, at jeg blev fyret fra mit arbejde, for pludselig kunne jeg jo ikke tage en masse overarbejde og den slags.«

Efter et halvt år blev huset solgt. Selv om Vibeke Havkrog kun kunne få halvdelen af boligens værdi udbetalt, rakte pengene fra salget samt mandens livsforsikring til at købe et mindre hus.

I dag er Vibeke ikke i tvivl om, at hun vil anbefale alle andre i papirløse parforhold at få oprettet et testamente.

»Hvis man har fået børn og hjem, så er det en gevaldig god idé at få skrevet ned på et stykke papir, hvordan og hvorledes arven skal foregå.«