Danskerne er et af verdens mest forgældede folk.

Hver eneste dansker, stor som lille, slæber således i snit rundt på en gældsbon på 474.820 kr. – eller samlet set en post på 2.642 mia. kr.

Det beløb kunne imidlertid være meget mindre, hvis danskerne plejede deres gæld og formue aktivt. Men hvordan kommer man i gang?

Med B.T. Plus får du:

- Guide: Sådan får du styr på gælden - både den korte og den lange

- Flere bliver dårlige betalere

- Så mange danskere er registreret i RKI

- Gode og dårlige idéer - enkle råd til at høvle af gælden

B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:

- Ni ud af ti par har ikke taget stilling til de økonomiske konsekvenser ved en skilsmisse - få hjælp i vores 12 siders pdf-guide

- En almindelig familie kan spare 5.000 kroner ved at vælge den billigste forsikring frem for den dyreste

- Har du svært ved at få solgt din bolig? Så se her, hvordan du kan gøre den mere attraktiv 

Boligejere kan tjene 6.000 kroner efter skat om året, hvis de vælger det nye lån. Se hvordan du kan konvertere dit lån her

Med et abonnement på B.T. Plus får du adgang til ALLE vores spareguides, pristjek, test af elektronik, gode råd til et sundere liv samt meget mere for kun 29 kroner om måneden.


Danskerne er et af verdens mest forgældede folk. Hver eneste dansker, stor som lille, slæber således i snit rundt på en gældsbon på 474.820 kr. – eller samlet set en post på 2.642 mia. kr.

Det beløb kunne imidlertid være meget mindre, hvis danskerne plejede deres gæld og formue aktivt.

Med ganske få drej på håndtaget for gælds- og formuepleje kan danskerne nemlig, samlet set, spare 18,2 mia. kr. på årsbasis, viser en analyse, Nykredit har foretaget for B.T. Besparelsen på 18,2 mia. giver - kørt ud på hver enkelt dansker over 18 år - i runde tal 4.300 kr. på årsbasis. Og det er jo netto.

Frygter arbejdsløshed

Det resultat nås, fordi danskerne med den ene hånd sætter penge ind på bankkonti med lav rente i frygt for arbejdsløshed, mens den anden hånd betaler af på dyr gæld i form af forbrugslån og kassekreditter. Hvis man derimod skærer ned på opsparingen og betaler mere af på de dyre lån, ja, så er der 18.200.000.000 kr. lige ned i foret!

- Det er dybt ulogisk, at gæld og indlån stiger på samme tid. Det er hul i hovedet. Folk høvler bevidstløst ind på anfordringskonti, mens de samtidig stifter dyr gæld, forklarer Sune Worm Mortensen, afdelingsdirektør og økonom i Nykredit.

Et års opsigelse

- Bare ved at flytte nogle af de penge over på en konto med eksempelvis et års opsigelse kan man få et merafkast på typisk to procent. Det er nogle lette penge at samle op. Og man kan jo sagtens hæve pengene alligevel, hvis uheldet er ude, fortsætter økonomen.

- Desværre er der en lang række psykologiske mekanismer, der er trådt i kraft med finanskrisen. Folk er bange for at miste deres job, og derfor vil de have noget at skyde med. Men overordnet set har danskerne en alt for stor buffer, som de i stedet burde bruge en stor del af til at betale dyr gæld. Det ville være god økonomisk sans for de fleste, mener Sune Worm Mortensen og slutter med ordene: Hjælp at hente

- Alle burde tage et totaltjek på deres privatøkonomi, herunder selvfølgelig også gældsposterne. Hvis de ikke selv kan finde ud af det, så er der altså hjælp at hente fra ganske mange rådgivere. Der er masser af penge at spare…