Flere af de store europæiske flyselskaber har det svært mandag morgen.

Tyske Lufthansa og franske Air France bliver begge sendt ned med cirka 7 pct., mens Norwegian Air Shuttle falder med 5,5 pct. Aktien i Tui falder med over 7 pct.

Det sker efter flytrafikken på globalt plan er blevet påvirket af weekendens uroligheder i Mellemøsten, og flere flyselskaber har meddelt, at de stopper alle flyvninger til og fra Dubai og Beirut - mens mange fly til Doha også er blevet påvirket.