Mange har en dårlig vane med overtræk sidst på måneden, eller lever efter et budget, der skriger til himlen.

Uanset om det drejer sig om et bevilget overtræk eller et bil- eller boligkøb, så får de fleste på et tidspunkt brug for bankens velvilje.

Et hurtigt blik i netbanken viser den adfærd, som banken vurderer sine kunder ud fra, og her er der dårlige vaner, som diskvalificerer.

Når Danske Bank vurderer en låneanmodning, handler det om at sikre tryghed for både kunde og bank. Ud fra kundens livssituation og fremtidsplaner vurderer bankrådgiveren, om kunden både evner og har viljen til at betale et lån tilbage, oplyser chef for rådgivning og personal banking Mark Namensen.

»Vi vurderer primært ud fra kundens rådighedsbeløb, indkomst og formueforhold - altså ting, som har betydning for evnen til at betale lånet tilbage.«

»Vi tager udgangspunkt i kundens forbrugsmønster frem for en fast standard, og vi ser på opsparing, lån eller kreditter andre steder, registrering i RKI, og om kunden har overholdt sine forpligtelser,« forklarer Mark Namensen fra Danske Bank.

Hyppige overtræk er en af de fodfejl, som kan virke uskyldige, men som signalerer, at man har det fint med at bruge penge, man ikke har, fortæller Ann Lehman Erichsen, som er forbrugerøkonom i Nordea.

»Overtræk igen og igen er simpelthen ikke i orden. Og banken siger nej, hvis du ikke har styr på det,« siger Ann Lehman Erichsen.

Rådighedsbeløbet er en dynamisk størrelse, som afhænger af, hvordan de faste udgifter og forbrugsmønsteret former sig.

»Det vil fremgå tydeligt, hvis man har et urealistisk rådighedsbeløb. Altså hvis man har lagt et budget, som slet ikke stemmer overens med, hvordan pengene bruges hver måned,« forklarer Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen oplever, at det sender et dårligt signal, hvis budgettet blot er nogle tal, som er tastet ind, sådan som kunden tror, de bruger deres penge.

»Nogle udfylder budgettet, efter hvordan de ville ønske, at deres økonomi så ud. Men den økonomiske adfærd kan ikke skjules over for banken, og det bliver tydeligt med et dårligt budget,« siger hun.

En misforstået opfattelse af egen økonomi sender et signal om, at man ikke ved, hvad man bruger penge på. Og det kan man forholdsvis nemt rette op på.

»Man bør opdatere sit budget en gang om året. Også for at fange de udgifter, som ændrer sig og måske har vokseværk. Varme og el kan variere, og også faste betalinger som mobil, fitness eller a-kasse kan tage et hop en gang imellem,« siger Ann Lehmann Erichsen.