En dag i rødt med en del kursudsving.

Det var, hvad det blev til torsdag for det danske C25-indeks, der lukkede med et fald på 0,4 pct. 

I toppen af indekset lukkede servicekoncernen ISS.

Aktien steg med 3,9 pct., efter selskabet torsdag morgen kunne annoncere en seksårig kontrakt med det australske forsvarsministerium, der årligt vurderes til at være omkring 300 mio. kr. Det kan du læse mere om her

Derudover har banken Jefferies også hævet sin anbefaling af ISS-aktien til Køb fra tidligere Hold.

I den mere kedelige ende af C25-indekset endte vindmølleproducenten Vestas, som lukkede med et fald på 5,4 pct. Aktien har handlet i rødt hele dagen, men tog et pludselig fald på ekstra 2 procentpoint i de sidste ti minutter af handelsdagen.

Vestas-aktien falder efter Tysklands forbundskansler, Freidrich Merz, har antydet, at der skal skrues ned for investeringerne i sol- og vindenergi. 

»Denne udmelding er ikke det, som får turbinerne til at snurre hverken på markerne eller på børsen,« skriver Sydbank i sin aktie middags briefing.

Også Novo Nordisk-aktien blev sendt i rødt i torsdagens handel. Aktien lukkede med et fald på 1,5 pct. 

Sydbank kæder dette fald sammen med, at Barclays peger på flere udfordringer som usikkerhed om salgsvolumen, konkurrence fra kopimedicin på GLP-1, mangel på lovende nye lægemidler og en prisudvikling, der er sværere at gætte end vejret næste år.

De fem bedste C25-aktier:

De fem værste C25-aktier:

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.