Lyt til artiklen

Selvom Danske Bank i øjeblikket får drøje hug for at indføre abonnementsbetaling for en lønkonto, kan ledelsen i bankens top ånde lettet op. En decideret kundeflugt udebliver med stor sandsynlighed.

Det vurderer Per H. Hansen, Professor ved Center for Virksomhedshistorie på CBS.

For mens bankkunder er hurtige til at hidse sig op og være utilfredse, skal der en hel del til, før man rent faktisk tager konsekvensen.

- Folk er faktisk meget lidt tilbøjelige til at skifte bank. Det kan godt være, at man brokker sig, men når kunderne så rent faktisk skal flytte bank, er det noget helt andet. I dag er det jo for de fleste ikke bare en lønkonto, der skal flyttes, man har også forsikringer, lån osv. samlet i én bank. Det er jo ikke noget, man bare lige flytter, siger Per H. Hansen, der blandt andet forsker i økonomiske institutioner og centralbanker.

En lang række eksperter har de sidste dage vurderet, at Danske Banks nye tiltag med abonnementsbetaling kan få vidtrækkende konsekvenser. 'Kundeflugt' og 'krise' er betegnelser, der ofte har været anvendt, ligesom en ekspert har anslået, at op mod 100.000 af bankens to millioner kunder vil skifte til en konkurrent.

- En så voldsom kundeflugt kan jeg slet ikke se for mig. Der kræver noget tilvænning, men vi har set lignende scenarier før. Efter bankkrisen i 90'erne begyndte bankerne også at indføre gebyrer, og det medførte også en del modstand. Men de gebyrer har man jo vænnet sig til med tiden, og sådan vil det nok også være her, siger Per H. Hansen.

Alligevel kan han ikke afvise, at der vil være en hel del kunder, der vælger at forlade Danske Bank.

- Danske Bank har været og er i stærk modvind. Det vil sige, at der i forvejen hos mange kunder er en vis modstand mod banken, og der kan man jo ikke udelukke, at det er dråben, der får bægeret til at flyde over, siger Per H. Hansen.

Hvis man er en af de kunder, der ender med at tage beslutningen om at skifte til en konkurrerende bank, er det dog langt fra sikkert, at man slipper for det nye abonnementsgebyr.

- Danskerne kommer nok til at vende sig til det her. Det er jo ofte Danske Bank, der baner vejen for den her slags ting, så det vil også brede sig til de andre banker. De andre banker ser det her an, og hvis der så kommer en flugt fra Danske Bank, så vil man nok besinde sig, men ellers kommer det her gebyr også hos resten af bankerne, siger han og fortsætter:

- Bankerne skal tjene penge. Det kan de ikke gøre ved at justere rentemarginalen i øjeblikket, så det gør man via gebyrer i stedet, siger Per H. Hansen til bt.dk.