Aktien i den grønlandske bank Grønlandsbanken er steget kraftigt siden nytår.
Men fredag middag er stemingen omkring aktien skiftet.
I skrivende stund sendes aktien nemlig ned med mere end 13 pct.
Aktien i banken er steget samtidig med, at USA gentagne gange har ytret, at de vil overtage Grønland.
Euroinvestor har blandt andet talt med investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen, der peger på, at aktiens stigning kommer på baggrund af Trumps interesse for den nordlige ø.
Læs mere om det her.
Også Lau Svenssen, chefanalytiker i Svenssen og Tuborg, og fast del af Millionærklubben, peger på, at investorerne lige nu er optagede af Grønland og derfor ser fidus i aktien.
Ligeledes kalder han det for »usædvanligt«, at aktien er steget så markant på kort tid.
På få handelsdage var aktien nemlig braget op med mere end 30 pct.
Læs mere om Lau Svenssens syn på sagen her.
Fredag har Euroinvestor talt med den garvede investor Jens Løgstrup, der advarede om, at den voldsomme stigning i aktien lignede en spekulationsboble.
»Kursstigningerne er alt for store. Det er ikke berettiget med så store stigninger, og det ligner for mig at se en spekulationsboble,« lød det altså fra Jens Løgstrup, der tidligere har ejet aktier i Grønlandsbanken, og derfor har fulgt banken tæt, tidligere fredag.
Læs om hans syn på aktien lige nu her.

