Torsdag var der positivt nyt til aktionærerne i Netcompany, da det danske IT-selskab valgte at opjustere forventningerne til året. Investeringsstrateg hos ArthaScope, Lars Hytting, betegner i en kommentar opjusteringen som et »stærkt signal« til markedet.

De gode takter sendte fredag aktien op med 10 pct., men festen stopper ikke nødvendigvis her. Analytikerne tror nemlig på, at der er flere penge at tjene, hvis man samler Netcompany-aktien op.