Långivere vil snart bruge dine oplysninger på sociale netværk til at vurdere din kreditværdighed. Metoden er på vej til Danmark fra USA og England.

 

Forestil dig, at banken nægter at låne dig penge, fordi du går meget i biografen og spiser ude, og dine venner i øvrigt er dårlige betalere. Det kan gå hen at blive virkelighed, hvis tendensen, der allerede er på vej frem i Danmark, når amerikanske forhold.

Långivere i USA er så småt begyndt at benytte sig af såkaldt ’big data’ til at kreditvurdere deres kunder. Det betyder, at de kigger på så meget tilgængelig information som overhovedet muligt om deres kunder forud for en godkendelse. Med andre ord er det ikke længere kun rådighedsbeløb, betalingshistorik og sikkerheder, som kan være afgørende for, om man får godkendt sit lån, men også andre detaljer som bopæl, jobhistorik og online-adfærd på f.eks. Facebook. Derfor kan det få betydning, om man har ‘liket’ en side for legalisering af stoffer eller er ven med kriminelle.

 

Ingen store banker i Danmark bruger endnu metoden, men tendensen er uden tvivl på vej mod Danmark, fortæller John Norden, partner i Mybanker.dk.

 

Opret abonnement på PLUS og se, hvilke redskaberne långiverne bruger - og hvor langt danske banker mv. er med metoden.


Långivere vil snart bruge dine oplysninger på sociale netværk til at vurdere din kreditværdighed. Metoden er på vej til Danmark fra USA og England.

 

Forestil dig, at banken nægter at låne dig penge, fordi du går meget i biografen og spiser ude, og dine venner i øvrigt er dårlige betalere. Det kan gå hen at blive virkelighed, hvis tendensen, der allerede er på vej frem i Danmark, når amerikanske forhold.

 

Långivere i USA er så småt begyndt at benytte sig af såkaldt ’big data’ til at kreditvurdere deres kunder. Det betyder, at de kigger på så meget tilgængelig information som overhovedet muligt om deres kunder forud for en godkendelse. Med andre ord er det ikke længere kun rådighedsbeløb, betalingshistorik og sikkerheder, som kan være afgørende for, om man får godkendt sit lån, men også andre detaljer som bopæl, jobhistorik og online-adfærd på f.eks. Facebook. Derfor kan det få betydning, om man har ‘liket’ en side for legalisering af stoffer eller er ven med kriminelle.

 

 

Big data er en betegnelse for indsamling og analyse af store mængder data gennem computer-genererede handleplaner, kaldet algoritmer. Det kan give en potentielt dybere forståelse af et givent emne eller person. Teknologien, der gør denne form for databehandling mulig, bliver mere og mere udbredt i erhvervslivet, og nu begynder banker og kreditorer også så småt ved at tage den til sig.

Ikke i Danmark – endnu

Tilbage i juli tog Facebook patent på teknologi, der netop skal kreditvurdere brugere gennem deres adfærd og netværk.

 

Ingen store banker i Danmark bruger metoden, men tendensen er uden tvivl på vej mod Danmark, fortæller John Norden, partner i Mybanker.dk.

 

»Det er på vej frem. Vi har intet register i Danmark i samme stil, som man har England, hvor man nærmest kan slå alt op om personer, der vil låne penge. Derfor kan ens adfærd på nettet godt være en hjørnesten i en kreditvurdering sammen med andre ting som f.eks. lønsedler. Det, man søger at finde ud af som bank, er jo, hvem man låner penge til. Så det giver god mening, at det bliver taget i brug,« siger han.

Vurderingsmetoder ændres

Virksomheden Lendino låner penge til firmaer og er en af de danske virksomheder, som bruger nye modeller til kreditvurdering. Når det vurderer sine ansøgeres kreditværdighed, sker det ikke blot på grundlag af regnskaber og kredithistorik, men også faktorer som hyppige adresseskift og anden offentligt tilgængelig information. F.eks. informationer på sociale medier, der ikke er gjort private, siger medstifter og marketingchef i Lendino, Andreas Christensen.

 

»Det er ikke noget, vi lægger stor vægt på, men vi orienterer os om personerne og noterer, hvem de og deres virksomhed er tilknyttet. Typisk gennem LinkedIn og virksomhedsdatabaser. Dertil har vi et værktøj, der scanner nettet efter artikler om personen, og dét har vi et par gange afvist ansøgere på baggrund af.«

 

 

Han fortæller, at fordelene ved kreditvurdering på baggrund af ‘alternative’ oplysninger er, at folk, som er registreret i RKI, vil kunne få nemmere ved at tage et lån, fordi de vil blive målt på andet end blot betalingshistorik. Han tilføjer desuden, at Lendino vurderer med et ’rigtigt menneske’ bag skærmen og ikke gennem automatiske computer-processer. Der er dog ansat en matematiker til at bygge algoritmer, så man fremover vil kunne få en computer til at lave den slags arbejde.

 

På nuværende tidspunkt påbyder dansk lovgivning, at kreditoplysningsbureauer kun må indsamle, analysere og gemme oplysninger, som har betydning for en persons kreditværdighed. Alle offentligt tilgængelige oplysninger fra f.eks. en åben profil er imidlertid helt i orden at kigge på, men kreditbureauer er forpligtet til at fortælle, hvad de har kigget på.

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

Eksempler på, hvad udlånsvirksomheder i USA kigger efter:

 

FACEBOOK

  • Forbrugsvaner: Dyre indkøb eller restaurantbesøg i begyndelsen af måneden
  • Venner: Deres betalingshistorik og forbrugsvaner. Tidligere dømte i dit netværk, og hvor megen kontakt I har.
  • Statusopdateringer: Indblik i din arbejdsmoral o.l.
  • ’Likes’: Hvad trykker du ’like’ på?
  • Grupper: ’Legalisér Cannabis’ – eller forældrerådsgrupper?

 

TWITTER

  • Hvem du følger
  • Hvem der følger dig
  • Forbrugsvaner og betalingshistorik

 

LINKEDIN

  • Hvor ofte du har skiftet arbejde
  • Hvilke arbejdsstillinger du har beklædt
  • Hvem der er i dit professionelle netværk

 

ANDET PÅ NETTET

  • Andet tilgængeligt materiale om dig på nettet som f.eks. artikler om dig, dem du kender og din arbejdsplads

 

ANDRE DATA

  • Taletidskort eller abonnement – tilgængelighed via telefon

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

EKSPERTER ER BEKYMREDE

Danskerne risikerer at blive ­diskrimineret, når der skal op­tages lån. Sådan lyder advarslen nu fra advokat med speciale i persondataret, Rasmus Lund.

Han vurderer, at den persondatalov, der blev indført i 2000, ikke beskytter brugeren tilstrækkeligt pga. den rivende it-udvikling, som har fundet sted sidenhen, og som nu gør det muligt for långivere at samle store mængde data om nye kunder.

»Faktum er, at der i dag er mange virksomheder, som ikke overholder loven alligevel. Desuden er der enormt mange brugere, som ikke læser det, de giver samtykke til, igennem. Og det er netop gennem samtykke, man lovligt kan gøre hvad som helst med brugeres data. Derfor mener jeg, der kan være grund til at være bekymret.«