Prisen på fritidshuse er styrtdykket. Den gennem-snitlige kvadratmeterpris er faldet 27 pct. siden 2008.

Går du og drømmer om at eje et fint sommerhus tæt ved vandet? Så er det ikke noget dårligt tidspunkt at slå til. Priserne på sommerhuse er styrtdykket i løbet af de seneste år, viser nye tal fra boligportalen Boliga.dk.

Fra marts 2008 til marts 2016 er den gennemsnitlige udbudte kvadratmeterpris således faldet fra 22.367 kr. til 16.268 kr. Et prisfald på cirka 27 procent.

»Der har ikke været nok købere i markedet. Derfor bliver sælgerne tvunget til at sætte prisen ned, hvis de vil afhænde deres sommerhus. Det har vi set de seneste år,« forklarer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Hun understreger dog, at der er store geografiske forskelle på handelsaktiviteten og dermed priserne.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om de billige sommerhuse og hvorfor priserne falder netop nu. Se hvad tre forskellig typer sommerhuse koster og hvor meget du får for prisen.

Det får du:

  • Artikel: Gør et kup nu -prisen på sommerhuse er styrtdykket
  • Fakta: Derfor falder prisen
  • Fakta: Sommerhuse til salg
    • Den billige ende
    • Mellemste prisleje
    • Den dyre ende
  • Grafik: Udbudspriser på sommerhuse i perioden 2008-2016

Prisen på fritidshuse er styrtdykket. Den gennem-snitlige kvadratmeterpris er faldet 27 pct. siden 2008.

Går du og drømmer om at eje et fint sommerhus tæt ved vandet? Så er det ikke noget dårligt tidspunkt at slå til. Priserne på sommerhuse er styrtdykket i løbet af de seneste år, viser nye tal fra boligportalen Boliga.dk.

Fra marts 2008 til marts 2016 er den gennemsnitlige udbudte kvadratmeterpris således faldet fra 22.367 kr. til 16.268 kr. Et prisfald på cirka 27 procent.

»Der har ikke været nok købere i markedet. Derfor bliver sælgerne tvunget til at sætte prisen ned, hvis de vil afhænde deres sommerhus. Det har vi set de seneste år,« forklarer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Hun understreger dog, at der er store geografiske forskelle på handelsaktiviteten og dermed priserne.

»Flere steder i landet har salgspriserne stabiliseret sig, men det betyder ikke, at det går godt i alle sommerhuskommuner. I Nordsjælland er priserne svagt stigende på nuværende tidspunkt, hvorimod det går forholdsvis trægt, når vi kigger mod Vest- og Nordjylland. I de områder er der rigtig meget til salg i forhold til den handelsaktivitet, der er lige nu,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Foto: Kristian Brasen
Vis mere

Stort udbud

Påsken er traditionelt set den periode på året, hvor danskerne for alvor går på sommerhusjagt, forklarer Ricco Zuschlag, direktør hos Boligsiden.dk.

»Det er nu, folk begynder at drømme om at få græs mellem tæerne. Og der er et stort udbud af sommerhuse i øjeblikket,« siger Rocco Zuschlag.

Danskere, der er på udkig efter sommerhuse, bør udnytte sælgernes villighed til at give nedslag, lyder det fra Lise Nytoft Bergmann.

»Man skal huske på, at der er noget at forhandle om de fleste steder i landet. Og det skal man som køber selvfølgelig forsøge at udnytte ved at presse prisen. Lad være med blot at kigge på den udbudte pris – kig også på nogle lidt dyrere sommerhuse, som du kan forsøge at presse ned i pris.«

Boligøkonomen forventer, at der vil komme en vending i priserne på markedet.

»Der kan være nogle områder, hvor vi fortsat vil se et prisfald, men samlet set forventer vi, at markedet stabiliserer sig. Det vil ikke ske med raketfart, men vi begynder at se, at vi har nået bunden,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Foto: Kristian Brasen
Vis mere

FAKTA: DERFOR FALDER PRISEN

1 Friværdien skrumper

’Mange danskeres friværdi er blevet barberet voldsomt ned på grund af de prisfald, som vi så fra 2007 og den efterfølgende årrække. Derfor har det været svært for en del sommerhuskøbere at få finansieringen på plads. Af den grund ser vi også, at sommerhusmarkedet har det lidt bedre i de dele af landet, hvor boligejerne har fået mere friværdi i de seneste år – eksempelvis Nordsjælland.’

2 Svært at låne penge

’Sommerhuse kan kun realkredit-belånes med 60 procent. Derfor er man ude i en forholdsvis dyr løsning, hvis man skal ud at låne de sidste 40 procent i en bank, da der er stor forskel på renten. Særligt mange af sommerhusene på vestkysten er store og dermed dyre. Og derfor har det været svært for køberne at blive godkendt til lån.’

3 Mest salg i ’luksustider’

’Et sommerhus er et luksus- gode, og i luksustider har sommerhuse mere appeal til danskerne. Da vi havde nogle år, hvor danskerne brugte rigtig mange penge på sig selv, var sommerhuse noget, man snakkede mere om, end man f.eks. gjorde i tiden lige efter finanskrisen, hvor folk blev usikre på, hvad der kom til at ske med deres økonomi. Et sommerhus er i kategorien ’nice to have’ – ikke ’need to have.’

Kilde: Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit

SOMMERHUSE TIL SALG

I den billige ende (under 500.000 kr.):

Drøsselbjergvej 48, 4200 Slagelse

  • Kontant: 395.000 kr.
  • Størrelse: 30 m2
  • Værelser: 3
  • Grund: 804 m2

Mæglerens beskrivelse: Hyggeligt sommerhus, der ligger i et af Slagelses bedste fritidsområder. Huset ligger tæt på stand og skov samt med god udsigt over marker.Der er kun få minutters gang til fin og børnevenlig badestrand med udsigt til Storebæltsbroen.

Mægler: Robinhus

I det mellemste prisleje (500.000-1.000.000 kr.):

Bøgebjergvej 70, 5380 Dalby

  • Kontant: 695.000 kr.
  • Størrelse: 61 m2
  • Værelser: 5
  • Grund: Sommerhusgrunden ejes af Hverringe Gods og der skal betales en årlig leje af grunden på ca. 60.000 kr (incl ejendomsskatter)

Mæglerens beskrivelse: Dejligt og funktionelt sommerhus med 180 graders udsigt til Storebælt og Romsø. Hovedhus består af stue m. brændeovn, køkken og 2 værelser samt toilet. I annekset er der 2 soveværelser.

Mægler: Boliga Selvsalg

I den dyre ende (over 1.000.000 kr.):

Mettes Bjerg 12 B, Årgab 6960 Hvide Sande

  • Kontant: 1.995.000 kr.
  • Størrelse: 70 m2
  • Værelser: 3
  • Grund: 1337 m2

Mæglerens beskrivelse: Skønt beliggende sommerhus fra 2004 beliggende på en dejlig natur- og klitgrund. Her får du mulighed for at nyde dine weekender og ferier året rundt i et velholdt og lyst sommerhus, uden at skulle bekymre dig meget omkring vedligehold.

Mægler: Estate