Knap halvdelen af alle danskere mellem 60 og 65 år sparer op til pension. Men det er en dårlig forretning for de fleste af dem, advarer eksperter
Forestil dig, at du giver 100 kroner til naboen og beder ham passe på dem i fem år. Det vil han gerne, men du kan kun få 90 kroner igen til den tid. Det lyder som en dårlig måde at spare op på, ikke?
Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad rigtig mange mennesker gør, når de indbetaler penge på deres pensionsordning i de sidste år inden pensionsalderen.
Log ind på BT PLUS og læs om, hvordan du kan få mere ud af din pension og dermed spare mange penge.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Artikel: Spar op - uden at spilde dine penge
- Case: 'Min opsparing ryger direkte ned i statskassen'
- Gode råd: Få mere ud af din pension
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Knap halvdelen af alle danskere mellem 60 og 65 år sparer op til pension. Men det er en dårlig forretning for de fleste af dem, advarer eksperter
Forestil dig, at du giver 100 kroner til naboen og beder ham passe på dem i fem år. Det vil han gerne, men du kan kun få 90 kroner igen til den tid. Det lyder som en dårlig måde at spare op på, ikke?
Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad rigtig mange mennesker gør, når de indbetaler penge på deres pensionsordning i de sidste år inden pensionsalderen.
Nye tal fra organisationen Forsikring & Pension viser, at knap halvdelen af danskere mellem 60 og 65 år fortsætter pensionsopsparingen – selv om det ifølge eksperter er en dårlig forretning i langt de fleste tilfælde.
»For rigtig mange mennesker over 60 år kan det simpelthen ikke betale sig at indbetale til en rate- eller livsvarig pensionsordning. De kunne få mere ud af pengene ved at sætte dem ind på en almindelig bankkonto til 0 procent i rente,« lyder det fra Claus Blendstrup, der er seniorkonsulent og ekspert i privatøkonomi hos Ældre Sagen.
Han understreger, at mange er bundet til at spare op på den måde, fordi de har pension gennem deres arbejde.
Årsagen til, at opsparingen i nogle tilfælde kan være penge ud ad vinduet, er den såkaldte offentlige modregning – som kommer oven i den skat, der også skal betales, når pengene udbetales.
Folkepensionen er indrettet på den måde, at det ikke er din formues samlede størrelse, der afgør, hvor meget du kan få i pensionstillæg – men derimod de løbende årlige udbetalinger fra eksempelvis din rate- og livsvarige pension eller anden skattepligtig indkomst.
Udbetalingerne bliver modregnet i pensionstillægget, som er et beløb på op til cirka 75.000 kroner om året før skat – udover folkepensions grundbeløb på 72.000 kroner.
Kan ikke betale sig
Tidligere beregninger fra Forsikring & Pension viser, at en bundskatteyder, der sparer 100 kroner op fem år før pensionsalderen, kun får 92,5 kroner igen efter skat og modregning. Og jo tættere, man kommer på pensionstidspunktet, des værre ser det ud.
»Den hårde, indkomstafhængige aftrapning af særligt folkepensionens tillæg betyder, at det privatøkonomisk ikke kan betale sig for visse grupper på arbejdsmarkedet at spare op til deres pension tæt på pensionsalderen,« siger Jan V. Hansen, der er underdirektør i Forsikring & Pension.
Han forklarer, at det ligefrem kan betale sig for nogle pensionister at gå på deltid i de sidste år af arbejdslivet, uden at det rykker specielt meget ved deres økonomi som pensionister.
»Man har næsten det samme at gøre godt med som pensionist, hvis man går ned i tid fra 60-års-alderen frem til folkepensionsalderen. Og det er jo fuldstændig grotesk, når politikerne samtidig har en ambition om at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet,« siger Jan V. Hansen.
Privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin forklarer, at det er danskere med lav- og mellemindkomster, som bliver ramt af modregningen.
»Mennesker med høje indkomster får en skatterabat ved at spare op, mens almindelige mennesker med mellemindkomster straffes for at spare op til pension,« fastslår Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.
Ingen planer om ændring
BT har tidligere spurgt Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm, hvad regeringen vil gøre ved problemet. Da lød svaret, at det vil være for dyrt at ændre ved den nuværende model.
»Vi har ingen planer om at rykke ved grænsen for modregningen, for det har vi simpelthen ikke råd til med den nuværende økonomi i Danmark,« udtalte Louise Schack Elholm.
Forsikring & Pension mener omvendt, at det også kan blive dyrt at lade være, hvis flere danskere trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet eller går ned i tid.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
MARIANNE MARIENHOF: 'MIN OPSPARING RYGER DIREKTE NED I STATSKASSEN'
»Det er dybt godnat, at det ikke kan betale sig at spare op.«
Sådan lyder det fra 61-årige Marianne Marienhof, der bor i Herlev.
Med relativt få år til pensionsalderen er hun blandt de mange danskere, der ikke får noget ud af at sætte penge ind på en almindelig livrente- eller ratepension.
Tværtimod har hun regnet ud, at hendes formue vil skrumpe med den form for opsparing, når skat og modregning har taget en stor bid af kagen.
Jeg regnede på det
»I lang tid indbetalte jeg 15 procent ekstra i pension. Men for et års tid siden bestemte jeg mig for at regne på det, og så fandt jeg hurtigt ud af, at det var en rigtig dårlig idé. Pensionen går direkte ned i statskassen,« siger Marianne Marienhof.
I stedet har hun valgt at investere de ekstra penge i banken.
»Hvis man har noget ekstra, man gerne vil indbetale til sin pension, så synes jeg, at det giver langt bedre mening at investere dem, så du har nogle flere penge på kistebunden, når du går på pension.«
I kraft af sit arbejde som løn- og økonomikonsulent har Mariannne Marienhof bedre forudsætninger end de fleste for at forstå problematikken – og hun er ikke i tvivl om, at området er svært at gennemskue for folk.
Bondefanget af systemet
»I virkeligheden bliver man lidt bondefanget af pensionssystemet, fordi man er tvunget til at have en pension i de fleste stillinger. Man er bundet til at indbetale nogle penge, som bagefter bliver modregnet, når man får sin folkepension.«
Hun mener, at pensionssystemet bør indrettes på en måde, så det bedre kan betale sig at spare op.
»Jeg synes, at der er et eller andet galt med systemet. Hvis folk ikke får noget ud af at spare op, så får man dem ikke til at opføre sig som fornuftige samfundsborgere,« siger Marianne Marienhof.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
GODE RÅD: FÅ MERE UD AF DIN PENSION
Brug aldersopsparing
Hvert år har du mulighed for at indbetale op til 28.600 kroner på en såkaldt aldersopsparing hos en bank eller et pensionsselskab. Det er værd at overveje, da aldersopsparing ikke modregnes i pensionstillægget. Aldersopsparing kan udbetales fra den dag, du går på pension – og 15 år frem.
Højrentekonto i banken
Hvis du kun har fem eller færre år til pensionsalderen, så kan opsparing på en almindelig bankkonto i nogle tilfælde være en bedre løsning end en livrente- eller ratepension. Selv om renten på såkaldte ’højrentekonti’ i øjeblikket er nede på cirka 1 procent, så får du ofte mere ud af din opsparing, fordi den ikke modregnes i de offentlige ydelser.
Forlæng eller udskyd ratepension
Du bliver modregnet i pensionstillægget, hvis din årlige indkomst som (enlig) pensionist overstiger 67.500 kroner. (135.400 kroner for par/samlevende) Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel strække udbetalingerne af en ratepension over længere tid end 10 år, så man på den måde kommer under grænsen for modregning.
Nedbring gæld i stedet for at spare op
Har du dyr gæld – f.eks. boliglån, billån eller forbrugslån – ved siden af din opsparing? Så kan det være en god idé at få betalt af på den. På den måde sænker du dine udgifter som pensionist – og du behøver dermed ikke at spare lige så meget op.
Lån i dine mursten
Hvis du indretter din private pension, så du får et mindre beløb udbetalt årligt, kan du have brug for en anden indtægt, og her er lån i friværdi en mulighed, da det ikke modregnes i pensionstillægget.
Kilder: Uvildige.dk, Ældre Sagen
