De store amerikanske indeks lukkede i store fald mandag, hvor det gik værst ud over det techfyldte Nasdaq-indeks, der blev sendt ned med hele 4 pct.

S&P 500-indekset dykkede 2,7 pct., og det industritunge Dow Jones indeks faldt 'kun' tilbage med 2 pct.

Det er frygten for en mulig recession i den amerikanske økonomi, der har fået investorerne til at trykke på salgs-knapperne.

Nervøsiteten kommer blandt andet efter, at Donald Trump i et interview søndag på Fox News udtalte, at økonomien gennemgår en "en overgangsperiode", skriver CNBC.

Læs også: Trump sender chokbølge gennem aktiemarkedet – her sker der 'grimme ting'

Den kommentar kom kort efter, at finansminister Scott Bessent fredag på CNBC udtalte, at der kunne komme en "detox-periode" for økonomien som følge af Trump-administrationens nedskæringer i de føderale udgifter.

Derudover har man hos det store finanshus Goldman Sachs nedjusteret sin vækstprognose som konsekvens af Donald Trumps toldpolitik og de mulige konsekvenser, den kan have.

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Spar kassen

Hvordan sælger man sin bil på den mest optimale måde? Og hvornår skal man kaste sig over en elbil? Det handler dagens udsendelse af Spar kassen om, hvor eksperten Ilyas Dogru fra FDM er gæst. Vært: Laura Bitte Rossau, journalist, Euroinvestor Gæst: Ilyas Dogru, chefkonsulent og forbrugerøkonom, FDM Producer: Jens Marott Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske

Læs også: Elon Musk mister milliarder på Trump-udmelding - så meget mistede han mandag

Læs også: Danske Bank advarer: Forbered dig på en blodrød dag