En gennemsnitlig dansk familie havde en formue efter gælden er trukket fra på 1,9 millioner kroner i 2016.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er stigning på 64.000 kr. i forhold til året før, eller hvad der svarer til 3,5 procent.

Nettoformuen på 1,9 millioner kroner viser, hvad en gennemsnitlig familie havde på kistebunden efter deres gæld var trukket fra.

Hvem er rigest?

Dykker man ned i tallene, ser man, at det er parfamilier over 59 år, der har den højeste nettoformue. Det skyldes, at de har egen bolig, lav gæld og har investeret penge i værdipapirer eller pension.

Dem, der har færrest penge, er naturligvis unge under 30 år uden børn, da de oftest er studerende.

Hvor er de rigest?

I kommunerne Rudersdal og Gentofte har familierne en klart højere formue end i resten af landet. I Rudersdal er gennemsnitsnettoformuen 5.965.686,7 kroner.

I den anden ende ligger Ishøj klart nederst, hvor den gennemsnitlige nettoformue er 1.336.440,6 kroner.

Mens kommunerne nord for København og omkring Aarhus ligger i toppen på formue-barometeret, har den sydlige del af Sjælland, Lolland, den østlige side af Nordjylland, en del af Sydjylland og øer som Bornholm, Langeland og Læsø formuer under 1,7 mio. kr. - og dermed under landsgennemsnittet.

(Se på kortet herunder, hvor i landet de er rigest.)

Se hvor rig din bydel er. Vis mere

Det er typisk boligejere, der har oplevet en stigning i deres nettoformue, siger seniorøkonom Mads Moberg Reumert.

»Den stigning, vi ser, afspejler flere ting. Dels at vi arbejder længere, og at vi sparer mere op til pensionen. Men vi bliver også hjulpet godt på vej af den udvikling, der har været på boligmarkedet og aktiemarkedet,« siger han til TV 2.

I 95 ud af landets 98 kommuner er formuen steget. Ifølge Børsen skyldes fremgangen Den Europæiske Centralbank, der har banket ECB-renten i minus. Det sikrer ultralave boligrenter og billig finansiering til boligejerne. Derfor er boligpriserne også banket i vejret, og det giver en tredjedel af fremgangen i danskernes formuer.

»Det bør give noget medvind til privatforbruget, samtidig med at der er luft til fortsat at nedbringe gæld. Danskerne er dermed også i den luksussituation, at reallønnen fortsat skyder en pæn fart samtidig med, at formuerne aldrig har været større. Der er med andre ord et solidt opsving i de danske husholdningers private budgetter,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, til Børsen.