Der skal flere pencil skirts og skarpe kvindehjerner ind på de danske chefgange. Det er det klare formål med en række lovændringer, der trådte i kraft 1. april 2013 under den tidligere SRSF-regering.
Men her fire år senere kniber det fortsat gevaldigt for Danmarks største virksomheder at efterleve lovens klare krav om, at de skal nedfælde skriftlige politikker med henblik på at øge andelen af det underrepræsenterede køn - i praksis kvinder - i virksomhedernes direktioner og øvrige ledelseslag.
Hele 34 procent af de store danske virksomheder har fortsat ikke udarbejdet politikkerne, og flere end hver tiende har stadig ikke fastsat de lovpligtige måltal for en mere ligelig kønsfordeling i de magtfulde, mandsdominerede bestyrelser. Det viser en ny rapport fra Erhvervsstyrelsen, som har lavet en stikprøvekontrol blandt 168 af Danmarks 1.400 største virksomheder.
En af Danmarks mest fremtrædende erhvervskvinder, Stine Bosse, som i dag er professionelt bestyrelsesmedlem i en række store virksomheder som blandt andre TDC, kalder det direkte ‘pinligt’, at danske topvirksomheder med tre-cifrede millionomsætninger og professionelle bestyrelser ikke tager den lovpligtige opgave mere alvorligt.
»Jeg bliver faktisk lidt forstemt. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Man har haft rigtig lang tid til at implementere loven, og det er altså ikke svært. Det virker som om, der er nogle virksomheder, der glemmer, at halvdelen af forbrugerne er kvinder. Det er jo dårligt ledelsesarbejde,« siger Stine Bosse.
Erhversstyrelsens konstaterer i rapporten, at der ‘fortsat er for mange virksomheder, der ikke udarbejder reelle politikker i overensstemmelse med reglerne’ med henvisning til, at cirka totredjedele af de virksomheder, der rent faktisk har nedfældet en politik, ikke angiver, hvordan de konkret agter at omsætte politikken til handling.
Det er ikke godt nok, betoner Lykke Skødt, kontorchef i Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol:
»Nu har vi i nogle år lavet en vejledningsindsats og været i dialog med erhvervsorganisationerne, men der er altså stadig en del virksomheder, der har problemer med at overholde kravene. Derfor har vi også i år besluttet at intensivere kontrollen på det her område. Vi vil gennemgå en betydelig del af de store virksomheders årsrapporter, og det er også vores intention at finde en væsentlig andel af dem, der ikke lever op til reglerne - altså ikke har opstillet måltal eller udarbejdet politikker - og udstede påbud,« siger Lykke Skødt og tilføjer, at virksomhedernes frist for at efterkomme påbuddet er virksomhedernes næste årsrapport:
»Så følger vi naturligvis op på om påbuddet er efterkommet.«
Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, som repræsenterer en del af de 1.400 største virksomheder i Danmark, erkender, at virksomhederne skal oppe sig.
»Vores antagelse er, at virksomhederne synes, at det svært at udforme de her politikker. Men lov er lov, og loven skal selvfølgelig overholdes, siger hun og pointerer, at DI nu vil sende breve ud til sine medlemsvirksomheder med en opfordring til at ‘orientere sig mod de gode eksempler’.
Hvis Erhvervsstyrelsens påbud ikke efterleves, kan styrelsen politianmelde den givne virksomhed, som kan straffes med bøde. Det er ikke sket ikke en eneste gang i lovens første tre år, dokumenterede Magisterbladet i maj 2016. Og heller ikke siden. Det skyldes, at de påbud, styrelsen hidtil har udstedt, ifølge Lykke Skødt er blevet efterlevet.
Erhvervsstyrelsen forventer at aflevere en samlet evaluering af lovens virkning til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ved udgangen af 2017.
PRO: Camilla Harder Hartvig: Vi skal have kvinde-kvoter for vores døtres skyld
Kvindekvoter er det mest effektive værktøj til at fremme ligestillingen i de øverste cheflag i danske virksomheder. Sådan lyder det fra Camilla Harder Hartvig, direktør for den globale medicinalvirksomhed Allergans aktiviter i 32 lande i Nord-, Syd og Østeuropa. Fra sit kontor i Stockholm følger hun den danske ligestillingsdebat med interesse.
»Det er sløvt, at de danske virksomheder ikke har implementeret lovgivningen endnu. Derfor er der også brug for at indføre kvinde-kvoter i Danmark, for ellers komme det (flere kvinder i toppen af erhvervslivet, red.) ikke til at ske. I mange af de job, jeg har haft, bliver vi målt på, hvor gode vi er til fremme diversiteten i virksomheden, og hvis vi ikke når målene skal vi forklare hvorfor. Kvoten - om det så skal være 20, 30 eller 40 procent - skaber et fokus og nogle værdifulde diskussioner,« siger hun og tilføjer:
»Helt personligt synes jeg, at vi skylder vores døtre at indføre kvoter. Hvis vores generation tager stigmatiseringen som ‘kvote-kvinde’ på os, bliver vores døtre fri. Personligt har jeg intet mod at blive kaldt kvote-kvinde, for jeg stoler på, at jeg er superdygtig. Det er kun mænd, der ikke er dygtige nok, der kalder os ‘kvote-kvinder’.«
Kontra Stine Bosse: Kvindekvoter en en dårlig nødløsning
Det er under al kritik, at en stor andel af Danmarks største virksomheder efter fire år endnu ikke har formuleret de lovpligtige politikker, der skal bane vejen for flere kvinder på chefgangene og i sidste ende i de magtfulde bestyrelser. Men løsningen er ikke kvinde-kvoter. Det mener en af Danmarks mest fremtrædende erhvervskvinder Stine Bosse.
»Det vil være en dårlig nødløsning, symbolpolitik. Det, der virkelig rykker noget, er at få mellemlaget af kvinder til at flytte på sig. Slaget skal slås tidligere i processen, og der viser al forskning - og min egen personlige erfaring er den samme - at en mere lige fordeling af barselsorloven mellem manden og kvinden er helt afgørende. Det er noget vrøvl, at kvinderne ikke selv vil have ledelsesposterne, men barslen er en af de største barrierer. Derfor var det også så skuffende, at den tidligere SRSF-regering opgav sit løfte om 12 ugers øremærket barsel til mænd.«
Den nuværende lovgivning er utilstrækkelig, mener Stine Bosse.
»Man må man desværre konstatere, at den ikke er nogen succes. Det er i den grad tid til at sadle om.«
