Et af verdens allerstørste mineselskaber, australske Rio Tinto, er interesserede i at købe det amerikanske Lithium-selskab Arcadium. 

Således har Rio Tinto, der har danske Jakob Stausholm i spidsen som adm. direktør, henvendt sig til Arcadium i forbindelse med et potentielt opkøb, fremgår det af en meddelelse fra selskabet mandag. 

Det har sendt Arcadium-aktien op med 35 pct. i mandagens amerikanske børshandel. 

Hvis handlen går igennem vil Rio Tinto blive en af verdens største leverandører af Lithium efter selskaberne Albemarle og SQM, skriver CNBC. Det sker blandt andet, fordi Rio Tinto så vil få adgang til Lithium-miner på fire kontinenter. 

Historien om det potentielle opkøb har sendt en række Lithium-aktier i vejret mandag, skriver Bloomberg. 

Det skyldes blandt andet, at Lithium-prisen har været under pres siden toppen i 2022. Spot-prisen på Lithium-karbonat i Kina er således nede med 85 pct. siden toppen i 2022, skriver Bloomberg. 

»Det faktum, at vi har et førsteklasses mineselskab, der er interesseret i at foretage en milliardopkøb — det er positivt for hele branchen,« lyder det fra Pavel Molchanov, der er analytiker ved Raymond
James & Associates til Bloomberg. 

Ifølge meddelsen er forespørgslen fra Rio Tinto ikke bindende, og der er ikke sikkerhed for, at et et tilbud vil blive accepteret eller at forhandlingerne vil fortsætte. 

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Noget, hun tog til sig, og efter nogle år blev profilen MoneyMum stor, og så endte det med at Pernille Oldgaard tog springet ud i en ny levevej.

Det kan man høre mere om i det seneste afsnit af Spar Kassen på Spotify, Apple podcast eller herunder: