Herhjemme voksede BNP med 2,3 pct. i tredje kvartal, afslører tal fra Danmarks Statistik.
Det er den højeste kvartalsvise vækst i næsten 4 år, lyder det fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
»Fornyet medvind blæser over dansk økonomi. Medicinalsektoren bidrager igen positivt, og så viser privatforbruget igen en smule fremgang,« skriver han i en kommentar og tilføjer:
»Ikke voldsomt stor, men privatforbruget har nu uafbrudt i 8 kvartaler formået at kravle lige så stille opad. Og selvom dagens tal for forbrugertilliden fortsat ligger ekstremt sløjt til, så er forudsætningerne for privatforbruget grundlæggende gode med rekordhøj beskæftigelse og stigende købekraft hos mange danskere.«
Han påpeger dog også, at BNP altid skal talkes med forbehold, da tallene er vanskelige at opgøre og fordi de ofte er udsat for betydelige revisioner.
»Men står dagens tal for troende, så kan dagens tal bidrage til rigtig pæn vækst for året,« siger han.
Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Analytiker: AI-frygt er overdreven - men ny test venter aktierne i dag

