Det danske høreapparatsselskab GN Store Nord er med en stigning på ca. 5,3 pct. onsdag eftermiddag steget omtrent 14 pct. siden fredag.
Det viser data fra Bloomberg.
Men ifølge investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen, bliver der ikke trykket for hårdt på speederen:
»Nej, det går slet ikke for hurtigt. Men der er en risiko for, at man kan blive niveaublind,« siger Per Hansen og påpeger at GN-aktien er faldet meget tilbage de seneste år. I 2021 var GN-aktien således helt oppe og koste mere end 580 kr. per aktie, mens den onsdag eftermiddag koster omkring 175 kr.
Læs også: Dansk aktie indtager førstepladsen i Europa
Årsagen til, at Per Hansen ikke mener at investorerne handler GN-aktien for hurtigt opad skyldes flere ting.
Ifølge Per Hansen skal årsagerne til de seneste dages hurtige stigning i GN-aktien nemlig findes to steder.
Dels at det danske investeringsselskab William Demant Invest (WDI) har øget sin ejerandel i GN Store Nord. Den store pengetank har i løbet af 2023 øget sin ejerandel til 12,3 pct. i GN Store Nord, fremgår det af investeringsselskabets årsregnskab.
»Når de øger deres ejerandel udover de 10 pct. som kan blokere et opkøb fra andre selskaber, så vil jeg tolke det som værende et vidnesbyrd om at WDI ser stor værdi i selskabet på nuværende niveau,« siger Per Hansen og tilføjer:
»For der er ikke nogen grund til, at de skal øge deres ejerandel udover de 10,3 pct., hvis det bare var for at forsvare Demants egne interesser i industrien.«
Derudover påpeger Per Hansen også, at Danske Bank har været ude med en ny analyse af GN-aktien hvor kursmålet blandt andet er blevet hævet til 260 kr. per aktie. Det markerer et solidt kurspotentiale overfor tirsdagens lukkekurs, hvilket du kan læse mere om her.
Læs også: Medicoaktie skubbes op
»Hvis man tager udgangspunkt i at William Demant Invest opfatter at der er rigtig god værdi i GN-aktien som finansiel placering. Og at Danske Bank siger, at hvis GN leverer på de målsætninger, de har sagt, at de gerne vil måles på, så bliver prisfastsættelsen et sted mellem 75-200 pct. højere end den er i dag,« siger Per Hansen og tilføjer:
»Så jeg tror ikke, at man skal kigge så meget på, hvor meget den stiger, men hvor langt væk vi ligger væk fra hvor GN skal prisfastsættes, hvis de kan levere en fornuftig indtjening igen.«
I 2024 forventer analytikerne, ifølge konsensusestimater fra Bloomberg, at GN Store Nord vil præstere en driftsindtjening målt på EBITA på 2,5 mia. kr. Det vil være væsentligt højere end i 2023, hvor tallet landede på 1,2 mia. kr. Samtidig forventer analytikerne en omsætningsfremgang på 4,4 pct. til 18,9 mia. kr. i 2024.
I forbindelse med sit regnskab for 2023 var GN også ude med sine forventninger til 2024. Her annoncerede selskabet, at man regner med en EBITA-margin på 12-14 pct. og en organisk vækst på 2 til 8 pct.
Læs også: Nordnet: Investorer vil se det som der er et stort kurspotentiale i dansk kæmpe
Læs også: Analytikere ser stort potentiale i denne danske aktie
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
