1BvBMSEYstWetqTFn5Au4m4GFg7xJaNVN2. Sådan kan dit kontonummer komme til at se ud fremover. For den digitale valuta Bitcoins er nu blevet så populær, at folk nu er villige til at betale mere for én Bitcoin end 30 gram guld.
Men hvor guld kan bruges i teknologi eller smykker, har Bitcoins ikke en egentlig værdi. De repræsenterer kun den værdi, vi tillægger dem. Og når Bitcoins pludselig har nået den høje værdi, de har i dag, så skyldes det udelukkende udbud og efterspørgsel.
Fænomenet Bitcoins blev første gang nævnt i år 2008. Her skrev brugeren ”Satoshi Nakamoto” – en mand som ingen ved hvem er - at han havde knækket koden til at lave penge udenom centralbankerne. I år 2009 udgav han så det system, et såkaldt peer-to-peer, der tillader brugere at overføre penge direkte til hinanden.
Læs også: Et døgn på bitcoin.
Bitcoins er altså ikke tilknyttet en centralbank. Det betyder, at der ikke er nogen regler for, til hvem og hvor mange Bitcoins man kan overføre. Og netop derfor har kineserne fået øjnene op for valutaen.
Kinesisk priseksplosion
I Kina er der nemlig en lov, der bestemmer, hvor mange penge man må sende ud af landet. Tidligere har kineserne forsøgt at fylde kufferterne med Rolex ure, for at sælge dem udenfor landets grænser. På den måde kan myndighederne ikke registrere, hvor mange penge man sender ud af landet.
Men det besvær kan omgås via brugen af Bitcoins. Her er der nemlig ikke myndigheder, der registrerer pengeoverførslerne. I går fik den kinesiske efterspørgsel altså prisen på Bitcoins til at overstige prisen på guld. Bitcoin-børsen lukkede i 8.945 kroner, mens guld lukkede i 8.700 kroner.
Selvom Bitcoins ofte bliver nævnt i sammenhæng med cyberkriminalitet og køb af stoffer på det mørke internet, så er det langt fra den gængse brug af Bitcoins. For modsat hvad mange tror, er den nemlig slet ikke anonym.
Læs også: Virtuel valuta udfordrer bankerne.
»Bitcoins er ret gennemskuelige. Alle transaktioner bliver gemt i en offentlig log, hvor alle kan se, hvilke punge pengene er blevet sendt til og fra. Det er kun ejerne af pungene, der ikke er offentligt tilgængeligt,« siger Simon Ousager, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Bitcoinforening.
Bitcoin-børs
I stedet bliver Bitcoins altså ofte brugt til at sende penge til udlandet, eller som en investering. Og ligesom vi kender det fra Københavns Fondsbørs hvor der handles aktier, findes der også børser i både USA, Tyskland og Asien, hvor der bliver handlet Bitcoins.
Igen er det udelukkende udbud og efterspørgsel, der bestemmer, hvor meget én Bitcoin skal koste på børsen. For præcis et år siden var én Bitcoin 2.875 kroner værd, hvor den i dag er 9.075 kroner værd – det er en stigning på 316 procent.
Bitcoins fungerer som enhver anden investering, bortset fra den ikke er reguleret. Efter Donald Trumps valgsejr steg Bitcoins eksempelvis 10 procent i værdi, hvor markedet ellers var ustabilt.
Herhjemme har de danske myndigheder stadig ikke har anerkendt Bitcoins som valuta. Det har man gjort i Tyskland, hvor den også er blevet anerkendt som betalingsmiddel, når elregningen eksempelvis skal betales.
»Jeg vil ikke afvise, at Bitcoins bliver anerkendt i Danmark, men det er ikke relevant lige nu. Vi har en af verdens bedste betalingsinfrastrukturer, der gør det rigtigt nemt at overføre penge til hinanden. Derfor har vi ikke samme behov for en ny valuta,« siger Steen Bocian, der cheføkonom ved Dansk Erhverv.
e-Sportsgenerationen
Herhjemme er Bitcoins som betalingsform noget, specielt den yngre målgruppe har taget til sig. De bruger valutaen, når de handler på nettet, og her er det specielt et område, hvor valutaen ofte benyttes.
»Vores primære målgruppe er unge mennesker mellem 16-28 år. Først og fremmest er det dem, der forstår teknologien bag Bitcoins. Men det er også dem, der har behovet for at bruge den digitale valuta, når de eksempelvis skal købe ting i e-Sportsmiljøet,« siger Fredrik Grothe-Møller, der er adm. direktør i 123bitcoin.dk som sælger Bitcoins.
Der er da også lang vej til, Bitcoins bliver allemandseje.
»Bitcoins har en nørdet appel lige nu. Hvis den skal blive relevant for alle danskere, så skal der laves om på brugeregnetheden, for den kan godt være svær at gennemskue, som det ser ud nu,« siger Steen Bocian.
