Kursen på den toneangivende kryptovaluta bitcoin er steget over 4 pct. det seneste døgn.

Torsdag kravlede prisen på den digitale mønt over milepælen på 80.000 dollar, og fredag morgen er kryptovalutaen oppe og koste 81.000 dollar.

Kursopturen for bitcoin kommer på samme tid som en større optur på de finansielle markeder. Årsagen er en ny bølge at optimisme, efter forventningerne til en rentehævning ved den amerikanske centralbanks rentemøde senere på måneden er faldet tilbage. 

Den seneste tid er prisen på bitcoin steget markant. Ser man tilbage på den seneste måned er bitcoin steget med over 25 pct. i værdi.

Stigningen blev især sat i gang af den amerikanske præsident Donald Trumps forsøg på at få gennemført lovgivningen kaldet 'The Clarity Act'.

Lovgivningen ville give bitcoin status som et værdipapir eller råvare.