Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i Rockwool, Berit Kjerulf, er død i en brand.
Det fremgår af en selskabsmeddelelse udsendt af Rockwool mandag.
»Berit var et værdsat medlem af Rockwool familien, en højt værdsat medarbejder og et hårdtarbejdende medlem af bestyrelsen. Det er svært at beskrive den følelse af sorg, hendes bortgang skaber. På vegne af bestyrelsen og alle vores kolleger udtrykker jeg vores dybeste medfølelse til Berit’s børn og hendes kære. Vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at støtte Berit’s familie og vores kolleger i den kommende tid,« udtaler bestyrelsesformand Thomas Kähler i meddelelsen.
Berit Kjerulf og hendes mand omkom i en brand i deres hjem i Jylland i weekenden.
Medarbejderne i Rockwool valgte Berit Kjerulf til at repræsentere dem i bestyrelsen i 2022. Branden blev opdaget sent lørdag aften, har politiet tidligere oplyst.
Hun har været ansat i Rockwool siden 2005. Hun og hendes mand efterlader sig to voksne børn.
Rockwool-aktien er steget 52 pct. det seneste år.
Læs også: Dansk aktie i kedeligt fald
Læs også: Sydbank køber dansk bank
Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.
Har du lyttet til B.T.s nye podcast Spar Kassen?
Lyt i Spotify, Apple Podcast eller ved at klikke play herunder.
