'Du skal altså prøve Kebabistan lige om hjørnet', siger min cykelsmed flere gange. 

Så jeg besøger dem (næsten) hver gang, min cykel skal til serviceeftersyn. Lige som i dag, hvor jeg i en 'kebabtid' skal have min tohjulede tjekket, smurt og efterset.

Men denne gang skal det være den store menu. Normalt napper jeg bare en hjemmelavet pita-kebab. Det er mere end rigeligt som et godt måltid. I dag bliver det også en portion fritter.

Vi bestiller – det er nemt, enkelt, og betjeningen er meget venlig. Der er mange gæster, men da klokken bliver 13.30, tynder det hurtigt ud, og vi kan brede os på sæderne.

Indretningen er den sædvanlige kedelige kebab-indretning. Den er lige så forudsigelig som den salatmayonnaise, der følger med fritterne – helt uden at jeg har spurgt. Det er lidt til den kedelige side, men det er meget ryddeligt, og affaldssorteringen er enkel og effektiv.

Overvældende måltid
'Nummer 9', råber en af medarbejderne ud i lokalet. Så er det vores tur. 

Vi henter vores mad ved disken, sætter os og nyder udsigten til et mættende måltid. Det ser overvældende ud. Min medspiser er en sparsommelig journalist, så han nøjes med en durum falafel uden fritter. Det betyder, at han smugspiser af mine fritter. Det er han velkommen til – der er rigeligt til en person.

Som sædvanligt starter jeg med fritterne. De ser flotte ud. Det er de sædvanlige fastfoodfritter direkte fra fryseren, men de har fået lige præcis det, de skal have. Det betyder, at de har en gylden farve og er knasende udenpå og bløde indeni.

Alt for tit sjusker fastfoodstederne med fritterne. De får for lidt, hvilket gør dem slatne som en bankkonto i slutningen af måneden. Sådan er det ikke hos Kebabistan. Men der er ikke sparet på saltet – et problem på mange fastfood joints.

Op i gear
Nu er en tredjedel af fritterne væk, og det er tid til at komme i gear. Det sker ved at tage den første bid af kebaben. Den er hjemmelavet og overvældende på den gode måde. Der er en god balance mellem det store, svulstige brød og indholdet af grønt fyld og kebab.

Hvis ikke kebaben er hjemmelavet, så er det tæt på.

Der er en varm balance mellem det krydrede, saftige kød og de sprøde grøntsager, der skaber en god kontrast, så helheden ikke bliver tung som en mursten. 

Dressingen binder det hele sammen som et ryatæppe i en sofagruppe. Hvis jeg skal skrue op for de svulstige ord, er det en harmonisk blanding af umami, syrlighed, salt og krydret varme. Det smager godt.

Jeg havde bedt om at få lidt chili i kebaben, men næste gang skal jeg huske, at der godt må være lidt mere riv i den. Det hele er med til at give en god smagsoplevelse.

Det drypper det på bordet og tøjet. Jeg kan mærke, at mit ansigt efterhånden bliver fyldt med det dryppende indhold, som måltidet skrider frem.

Min medspiser bor på Frederiksberg, så han siger ikke noget. Der er brug for servietter. Først én, så to – og så en tredje. Jeg kan se på servietterne, at det har været en vis mængde.

Naturligvis ledsages måltidet af en kold Pepsi Max. Den er præcis, som den skal være.

Kebabistan er stadig en af kongerne på Nørrebro. Derfor skal de også have fem flotte stjerner. Men husk at skrue ned for saltet.

Tommel op: Fremragende og smagfuld pita. Fritterne er gode, men lidt for salte. Billigt måltid. Tommel ned: For salte fritter og kedelig indretning.

Kebabistan
Nørrebrogade 162
2200 København N

Hjemmelavet pita-kebab, fritter, Pepsi Max: 100 kroner