Analytikere spår comeback for tysk våbengigant


Lige nu er en europæisk våbengigant faldet med over 25 pct. siden årsskiftet, men ser man bag om tallene, er eksperterne usædvanligt optimistiske.
De ser ikke faldet som et svaghedstegn, men som en affyringsrampe for en stor stigning.
Den tyske våbenproducent, Rheinmetall, er gået markant tilbage siden årsskiftet med lige over 25 pct. Set tilbage på det seneste halve år faldt aktien med 22 pct.
Ser man på, hvad de professionelle analytikere i bankerne og analysehusene mener om Rheinmetall-aktien, så er der imidlertid en positiv stemning blandt analytikerne og her forventes der et stort comeback.
Der er ifølge Bloomberg 27 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 23 en købsanbefaling, fire analytikere har en hold-anbefaling, mens ingen af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Læs også: Bavarian skuffer med vigtigt nøgletal
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de et kurspotentiale på hele 69 pct.
De vurderer, at Rheinmetall-aktien kan bevæge sig op mod 1985 euro fra 1175 euro.
Den, der er mest positiv over for Rheinmetall-aktien, er den amerikanske storbank Morgan Stanley, der har en købsanbefaling og et kursmål på 2500 euro. Herefter følger Trigon Dom Maklerski og Goldman Sachs med et kursmål på henholdsvis 2350 euro og 2300 euro.
I den anden ende af skalaen finder man den MWB Research, der på trods af sin købsanbefaling har et kursmål på 1450 euro. Med en hold-anbefaling har banken Citi et anelse højere kursmål på 1480 euro.
Hvis du gerne vil dykke ned i Europas massive behov for at investere i forsvarsselskaber, kan du med fordel læse den anmelderroste bog 'Hvis Rusland vinder - et scenarie'.
Bogen er skrevet som en advarsel til Vesten og for folk, som ifølge forfatteren ikke forstår, hvad der reelt er på spil, og at Ukraine måske kun er begyndelsen for Rusland.
Her beskriver militærekspert og professor i internationale relationer ved Universitetet i München, Carlo Masala, scenariet, hvor Ukraine kun er første skridt på vejen for den russiske krigsmaskine.
I bogen udfolder Carlo Masala et skræmmende scenarie, der kan udspille sig om bare få år.

Efter en de factor sejr i Ukraine er Putins længe varslede fremstød mod de baltiske stater nemlig blevet en realitet. I et tænkt scenarie er den russiske krigsmaskine rykket videre ind i Nato-landet Estland
Rusland har udnyttet Europas langsomme genoprustning og svækkede militære og efterretningsevner. Rusland tester nu, hvordan Nato-alliancen vil reagere. Spørgsmålet er, om NATO’s artikel 5 reelt gælder, om vi kan regne med USA, og om forsvarsalliancen vil svare igen – og risikere en atomkrig.