Godmorgen og velkommen til ugens første børsdag.

Mandagens børser er præget af en voksende frygt for, at den fortsatte lukning af det strategisk vigtige Hormuzstræde vil holde oliepriserne på et højt niveau. Det kan i sidste ende betyde højere inflation og fortsat høje renter fra centralbankernes side, skriver Bloomberg.

Vi starter den finansielle overflyvning østpå, hvor børserne lige nu er åbne for handel:

Investorer sender japanske aktier ned her til morgen. Det afspejler sig i Nikkei-indekset, der falder 0,9 pct.

Investorer sender også de kinesiske aktier ned, der handles på børsen i Hongkong. De bliver lige nu 1,4 pct. mindre værd, viser tal for Hang Seng-indekset.

Læs også: Kæmpe ændring i porteføljen: Warren Buffetts afløser satser stort på tech-mastodont

Der er også lagt op til, at de europæiske aktier mandag bliver mindre værd. Aktierne står til at gå tilbage med 1 pct., når man ser på futures for Euro Stoxx 50-indekset.

Amerikanske aktier står også til at gå tilbage. Værst ser det ud for det industritunge Dow Jones-indeks, der lige nu indikeres ned med 0,9 pct.

S&P 500-indekset og det techfyldte Nasdaq-indeks står begge til at falde 0,6 pct.

Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber der er i Dow Jones her.

S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.

Læs også: Eksperter advarer mod kursfald efter chipaktier har drevet amerikanske aktier op i nyt rekordniveau

Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der falder.

En tønde af den amerikanske WTI-olie stiger lige nu 2,2 pct. og koster dermed 107,6 dollar, mens den europæiske Brent-olie går frem med 1,9 pct. og koster 111,2 dollar.

Guldprisen er steget det seneste døgn, og guldet handles nu til en pris på 4.546 dollar pr. ounce.

Guldet er værd at følge, fordi guld opfattes af mange som en sikker havn i krisetider og har historisk klaret det godt i perioder med modvind på aktiemarkedet.

Kryptovalutaen bitcoin er faldet med 1,4 pct. det seneste døgn. Den digitale mønt koster nu 76.911 dollar. Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Læs også: DSV sender selvkørende lastbiler på vejene

Læs også: Han har sparet folk millioner og forhandlet over 1000 boligkøbsaftaler – nu giver han sine tips til at gøre ham kunsten efter