Du har måske benyttet dig af en af bilerne selv - eller også har du set de hvide biler med grønt logo på veje og parkeringspladser.

I hvert fald tyder noget på, at flere og flere danskere benytter sig af delebilstjenesten, som det danske selskab GreenMobility tilbyder.

Selskabet har nemlig netop hævet sine forventninger til året - og det er vel og mærke fjerde gang i år.

At selskabet endnu engang har hævet forventningerne, skyldes at omsætningen er steget mere end ventet. Det kan man læse i en børsmeddelelse fra selskabet.

Mere nøjagtigt venter GreenMobility, at omsætningsvæksten for året lander på mellem 17 og 19 pct. mod før 15 og 17 pct.

Derudover hæver selskabet også til forventning til EBITDA-vækst til mellem 47 og 52 pct. mod tidligere mellem 42.47 pct. holdt op mod regnskabsåret 2024.

GreenMobility-aktien er steget 176 pct. i år ifølge Bloomberg.

Dermed er aktien blandt de mest stigende danske aktier i 2025.

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Aktie i amerikansk kæmpe ramt af brutalt kursfald - det er der sket

Læs også: Han slår markedet igen og igen: Her er børsveteranens vinderaktier til 2026