Aktien i Grønlandsbanken er blevet sendt ud i et opsigtsvækkende kursridt. Bare siden nytår er aktien steget med over 27 pct.
Ser man på længere sigt er aktien steget med over 86 pct. de seneste fem år, og derfor stikker den pludselige kursudvikling ud.
Den pludselige kurseksplosion har gjort aktien i Grønlandsbanken til den bedste aktie på det danske marked i år.
Det sker i en tid, hvor Grønland fylder meget i de internationale medier, efter gentagne kommentarer fra den amerikanske præsident Donald Trump har ytret ønsker om at overtage Grønland.
Grønlandsbanken har en markedsværdi på 1,98 mia. kr. og er dermed en smule større end det lille danske IT-selskab Trifork med en markedsværdi på 1,86 mia. kr. samt en smule mindre end byggevaregrossisten Brødrene A & O Johansen, som er 2,1 mia. kr.
Kigger man på Grønlandsbankens resultat før skat lød det i 2024 på 245,7 mio. kr. Til sammenligning havde Djursland Bank et resultat før skat på 327,3 mio. kr. i samme periode.
Grønlandsbanken blev stiftet i 1967 og er børsnoteret på den københavnske fondsbørs.
Artiklen er oprindeligt udgivet på Euroinvestor




