Flere og flere ældre fortsætter med at arbejde, selv om de har nået folkepensionsalderen, viser nye tal
Egentlig kunne de med god samvittighed pakke golftasken, tage i skoven med børnebørnene eller rejse et par måneder sydpå her i de kolde, mørke vintermåneder.
Men rekordmange ældre, der har nået den officielle pensionsalder på 65 år, udskyder deres otium og tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Næsten 250.000 ældre på 65 år eller mere - helt præcis 248.734 - var i job i 2015, viser de senest opdaterede tal, som BT har trukket hos Danmarks Statistik.
Det er hele 84.758 flere end i 2008, som er første år, tallet er opgjort. I samme periode er der også kommet markant flere ældre over 65 år i det hele taget, men også når der tages højde for det, er beskæftigelsen steget. I 2008 var 18,76 procent i job, mens andelen var steget til 23,18 procent i 2015.
Ramt af modregning
Nogle udskyder pensioneringen helt, mens andre går nedsat tid og får folkepensionen ved siden af, siger seniorøkonom i Ældre Sagen Claus Blendstrup. Han oplever, at mange ældre bliver overraskede over, hvor lidt de må tjene, før der sker modregning i folkepensionstillægget.
»Hvis du er folkepensionist, og du tjener mere end 60.000 kroner (før skat, red.) i arbejdsindkomst om året, så bliver du modregnet i dit pensionstillæg. Det svarer til, at man ryger op på en 56-58 pct. i skat,« forklarer Claus Blendstrup.
Det er vigtigt, at taste arbejdsindkomsten ind i forskudsopgørelsen, ellers får man nemlig udbetalt for meget i pensionstillæg, indtil Udbetaling Danmark opdager det.
»Så der er nogle, der får en ubehagelig overraskelse, når de ser, at deres pensionstillæg pludselig bliver sat ret meget ned,« siger Claus Blendstrup.
Lige nu skriger store dele af det danske arbejdsmarked på kvalificeret arbejdskraft, men Ældre Sagen mener, at modregningsgrænsen på 60.000 kroner i årlig arbejdsindkomst er en barriere for at få flere ældre til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.
»Vi har foreslået, at man sætter grænsen op til 100.000 kroner. Hvis man virkelig mener det alvorlig, at man gerne vil have mere arbejdsudbud, så er det måske en ting, der kan have en effekt,« siger Claus Blendstrup.
Sådan ser man ikke på det i Dansk Arbejdsgiverforening. Her tror man mere på, at øget fleksibilitet kan få flere ældre til at udskyde pensionisttilværelsen helt eller delvist.
Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) glæder sig over, at flere ældre tager nogle år ekstra på arbejdsmarkedet
»Vi har brug for dem, og vi får brug for endnu flere i de kommende år. Derfor er det også afgørende, at de enkelte arbejdspladser og samfundet som helhed gør det muligt og attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet for personer over 65 år, for eksempel på en deltidsordning. Nogle vil måske gerne arbejde 10-15 timer om ugen, og flere af den type stillinger kan bidrage til at reducere manglen på arbejdskraft,« siger han og tilføjer, at hvis det over en årrække kan lykkes at hæve beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere over 65 år fra de nuværende 23 procent til 40 procent, vil det være ‘fantastisk’.
Helbred og uddannelse spiller ind
Professor Per H. Jensen, der forsker i arbejdsmarked og fastholdelse af seniorer ved Aalborg Universitet, forklarer, at det især er helbredet og uddannelsesniveauet, der er afgørende for, om ældre mennesker tager en ekstra frivillig tørn på arbejdsmarkedet.
»Helbredet afgør, om man kan arbejde længere, og uddannelsesniveauet afgør, om man vil - og om man er ønsket på arbejdsmarkedet,« siger han.
Mens personer i fysisk opslidende lavtlønsjob som for eksempel slagteriarbejdere ifølge Per H. Jensen ofte ser frem til at kunne checke ud af arbejdsmarkedet, forholder det sig anderledes for højtuddannede.
»Mange højtuddannede føler, at de har et spændende job. De er langt hen ad vejen med til at definere deres eget jobindhold, og arbejdet er for dem i meget høj grad identitetsskabende. Samtidig får de en god løn. Derfor stiller de sig selv spørgsmålet: Hvorfor skulle jeg dog gå på pension?«
Bente har været klinikassistent i over 62 år
Dirch Passer og Kjeld Petersen tager hele Danmark med storm med deres legendariske tømmerflåde-sketch i årets ABC-revy. Socialdemokraten H.C. Hansen danner sin første regering, og bogstavet ‘å’ erstatter dobbelt-a. Året er 1955, og 15 årige Bente starter som klinikassistent-elev i Jack Scharffenbergs dengang nyåbnede klinik i Helsingør.
Dirch Passer, Kjeld Petersen og H.C. Hansen er her ikke mere, men det er ‘å’et og Bente Raae Andersen, som efter to år halvt år i den private tandklinik skiftede til den kommunale skoletandpleje i Helsingør Kommune, hvor hun i november sidste år fejrede 60 års jubilæum. Hun arbejder stadig 27 timer om ugen, mens hendes 80-årige mand har været på pension de seneste 13 år.
»Det er lysten, der driver værket. Det er stadig lige interessant at arbejde med børnene, blandt andet med dem, der lider af tandlægeangst. Når man arbejder med mennesker - måske især børn - bliver det aldrig en rutine. Det er en stor glæde og sejr, når man får tryllet et barn med tandlægeangst op i stolen, og barnet næste gang frivilligt springer op i stolen,« siger hun.
Hendes fag har været i en rivende udvikling. Da hun startede, havde tandlægen ét bor, der blev drevet med snoretræk.
»Vi satte vattotter på boret. Så kiggede børnene på, at totterne snurrede rundt, når der blev boret. Det beroligede dem lidt på samme måde, som når man tæller får,« husker Bente Raae Andersen.
Selv om hendes mand, der har en fortid som regnskabschef, altid har haft godt styr på tal og husholdningsbudgettet, har de aldrig regnet på, om det økonomisk set har kunnet betale sig, at Bente er fortsat med at arbejde.
»Jeg får jo min løn og folkepensionens grundbeløb, men min mands folkepension bliver beskåret, fordi jeg arbejder. Men vi har aldrig gjort det op i kroner og øre, og jeg synes sådan set, at det er dejligt at kunne klare sig selv,« siger Bente Raae Andersen.
