Danskerne har ikke meget fidus til bankernes investeringsrådgivning. 

Omkring 43 pct. mener, at banken primært arbejder i egen interesse og vurderer, at der ikke er gennemsigtighed, når det drejer sig om investeringsprodukter, viser en ny undersøgelse foretaget af Norstat.

Det vil man lave om på hos investeringsplatformen Norm Invest, der er af samme holdninger som en stor del af danskerne – nemlig at det ikke fremgår tydeligt nok af bankernes investeringsprodukter, hvad omkostningerne reelt er.

Det fortæller Anders Hartmann, der er stifter og administrerende direktør i Norm Invest, der med sin investeringsplatform slår sig op på at være det modsatte af bankerne. 

»Jeg tror, at bankernes uigennemskuelige omkostningsstrukturer gør, at mange danskere ikke har tillid til dem. En helt almindelig banks prisliste består af 10-20 sider, der beskriver, hvad forskellige ting koster, og det kan hverken private eller professionelle gennemskue,« siger han.

Hans udmelding bliver bakket op af Forbrugerrådet Tænks cheføkonom, Morten Bruun Pedersen. 

»Vi synes, at det er svært at være forbruger, når man gerne vil investere gennem banken. Bankens rådgivning er styret af mere eller mindre skjulte incitamenter blandt andet på grund af formidlingsprovisioner, og omkostningernes betydning for ens formue er svære at gennemskue,« siger han.

Læs også: Har du tjekket din aktiesparekonto for nylig? Dansk storbank har indført strafrente

Før man kaster sig over at investere i eksempelvis fonde, er der tre bogstaver, det er vigtigt at holde øje med – nemlig ÅOP. Det står for årlige omkostninger i procent, og det er ifølge Morten Bruun Pedersen let nok at se, når man vil benytte sig af bankens løsninger. Men der er typisk andre omkostninger forbundet med investering, der er knap så gennemskuelige.

»Der er også indirekte omkostninger, der kan være svære at se for forbrugerne som interne omkostninger i forskellige fonde, porteføljeomkostninger og salgsomkostninger.«

Hos Norm Invest har man – modsat en række banker – ikke egne produkter på hylderne i form af fonde i eget navn. Med det mener Anders Hartmann, at man ikke ejer eksempelvis fonde i eget navn.

Til gengæld bliver man som kunde hos investeringsplatformen tilbudt en række ETF'er, der i gennemsnit koster 0,12 pct., og lagt sammen med Norm Invests investeringsrådgivning, løber prisen op imellem 0,60 pct. og 0,80 pct. om året.

Starter man eksempelvis med at skyde 100.000 kroner ind på i et depot til frie midler, vil totalomkostningerne lyde på 0,75 pct. om året. Det svarer til 62 kr. om måneden og lige knap 750 kr. årligt.

Rådgivningen foregår online, hvor en algoritme hjælper med at tilpasse ens risikoprofil alt efter, hvordan man svarer på en række spørgsmål.

Læs også: 

»Vi sørger for at kende kundens forhold, vi spørger ind til tidshorisont, hvornår pengene skal bruges og risikotolerance. På den måde får kunden en personlig portefølje af aktier og obligationer bestående af syv ETF'er, der tilsammen udgør en global eksponering.«

Til spørgsmålet om hvorfor man ikke bare som privat investor bør købe en billig fond på eksempelvis Nordnet eller Saxo bank, der følger udviklingen på verdensmarkedet og som koster 0,2 pct. i årlige omkostninger, lyder svaret fra Anders Hartmann:

»Man er godt på vej med at købe en billig aktieindeksfond, hvis man selv ønsker at stå for sine investeringer, men vores platform tilbyder en bekymringsfri og professionel investeringsløsning, og er lavet til dem, der ikke ønsker at stå for deres investeringer selv.«

Morten Bruun Pedersen fortæller også, at man er godt på vej, hvis man køber sig ind i en fond med totalomkostninger på omkring 0,5 pct. om året. Men selvom det kan være billigere at vælge et passivt indeks frem for en løsning som eksempelvis Norm Invest, kan den slags investering for den mindre erfarne investor være et fornuftigt alternativ til bankens produkter.

»Er man utryg ved at vælge en af de aller billigste passive fonde, så vil jeg sige, at de her online platforme kan være et alternativ. Man skal bare være opmærksom på, at man er ærlig over for sig selv, når man benytter sig af tjenesternes rådgivning, når det drejer sig om tidshorisont og risiko.«

Læs også: Opsigtsvækkende opgørelse giver klare svar: Sådan undgår du at begå dyre og dumme fejl

Læs også: Ask skal betale ejendomsskat for 19 naboer – men Vurderingsstyrelsen vil ikke rette fejlen