Arkivfoto
Arkivfoto Foto: ALDECAstudio

»Budgettet er min mands domæne«. Sådan er det i langt de fleste parforhold. Men hvorfor er det, at kvinder ofte tror, at økonomi ikke er noget for dem, eller at det er svært? Det ved Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Gennem ti år har hun spurgt danskerne ind til deres økonomi og vaner. Nu har hun samlet sin viden i en bog målrettet kvinder, som giver syv smutveje til en bedre og sjovere økonomi.

Vi er styret af både kønsroller og psykologiske mekanismer, når det kommer til vores penge og privatøkonomi. Selvom vi prædiker ligestilling, så er det stadig manden, der sidder for enden af forhandlingsbordet i 2/3 af danske forhold, når vi taler om privatøkonomi. Vi er gammeldags, hvad det angår, og det er noget pjat. Alt, hvad vi finder på at købe og investere i sammen, er netop sammen. Andelsbolig, ejerbolig, billån, sommerhus. Vi skriver under på det sammen. Hvis ikke begges indkomst var der, havde boligdrømmen oftest ikke været mulig. Så havde man formentligt ikke fået lov til at låne pengene. Og det skal man huske. Selvom den ene tjener mere end den anden, er begge indkomster lige vigtige.

Økonomi er det ofte dræbende kedelig læsning, og det er ikke så underligt, hvis kvinder ikke orker at sætte sig ind i det. Det er oftest skrevet af mænd til mænd. Men privatøkonomi interesserer også mig, og jeg synes, at vi skal få skrevet om privatøkonomi, så kvinder også finder det interessant. Hvorfor må man ikke trække på smilebåndet, mens man læser? Hvorfor kan det ikke være konkret? Økonomi kommer os alle sammen ved, men vi skal kunne relatere til det og det skal ned på et brugbart hverdagsniveau, og det er dét jeg prøver på med min bog.

LÆS OGSÅ: Bubber: »Kvinders følelsesregister fascinerer mig helt vildt«

Mange kvinder er faktisk ret optaget af økonomi, så der ér noget at bygge på. Kvinder er tit rigtig interesserede i, hvor de kan spare penge, og kan bruge meget tid og energi på at lede efter børnetøj til den bedste pris og den slags. Men hvis man forestiller sig økonomi som et stort landkort, så er der bare nogle områder på kortet, hvor kvinderne ikke bevæger sig hen, primært fordi vi sidder fast i kønsroller og forestillinger om, at det er for svært. Jeg vil gerne have, at kvinder er alle steder i økonomien. At de også har styr på pension, opsparing, forsikring og aftaler, som i dag ofte er manden domæne. Økonomi vedkommer alle, og kvinder skal vide, at de har uudnyttet power i pengepungen.

Det handler om samarbejde og overblik. Selvfølgelig giver det mening, at man i et parforhold fordeler opgaverne imellem sig. Vi er jo heller ikke to om at fylde vaskemaskinen. Det er dog smart, at begge parter ved, hvordan maskinen virker! Hvorfor skulle man ikke kunne lave budgettet sammen og hygge sig med det? Det giver også frihed og lettelse for den, som ellers har stået med det at vide, at hvis den ene har meget travlt eller bliver syg, så er der en anden, som også har overblikket. Man skal også huske, at realiteten for rigtig mange er, at ægteskabet ikke varer til døden skiller dem ad. Det varer, til de bliver skilt. Og hvis man har været fælles om at styre økonomien, så vil jeg også påstå, at det bliver nemmere at bryde op økonomisk, hvis det ikke går.

Med simple værktøjer kan kvinder få mere magt og flere penge. Det er ikke min mission, at alle skal i gang med at læse økonomi, eller at man skal følge alle mine råd for at få en bedre økonomi og et større overblik. Mit mål er bare at åbne kvinders øjne for mulighederne, og at de vil følge bare et par stykker af dem. Jeg lover, at det ikke er svært, og at det virker!

LÆS OGSÅ: Maria er fedmeaktivist: »Det værste, man kan være i vores samfund i dag, er at være tyk«

5 spørgsmål du skal stille dig selv for at forbedre din økonomi, ifølge Ann Lehmann Erichsen

1) Hvor meget sidder jeg for om måneden i faste udgifter?

Over 50 % af danske kvinder kan ikke svare på dette spørgsmål, når de bliver spurgt. For at kunne svare på det, skal man sætte sig ned og lægge et grundigt budget for hele året og udfylde alle de felter, man kan. Og et plus er, at man lærer sig selv at kende i processen. Selve dét at få alle tallene sat ind er en øjenåbner. Man ser sort på hvidt, hvor mange tænder de faste udgifter trækker ud af budgettet hver måned.

2) Kender jeg mine tal?

»Hold da op – bruger jeg så meget på forsikringer og mit telebudget?!« En helt naturlig følge af at få overblik over de faste udgifter vil være, at man ser hvor, der er rum til forbedring, og så kan man sætte ind. Måske behøver man ikke være medlem af bogklubben, eller måske er der en billigere løsning på forsikringerne. Når man kan sine tal, kan man være kritisk.

3) Overvejer jeg mine køb grundigt?

Man arbejder hårdt for sine penge, og derfor bør man også bruge mere tid på at gennemtænke sine køb. Uanset om det er et stort køb eller et lille hverdagskøb, så sparer man penge ved at overveje og planlægge. Skriv ned, hvad du mangler, når du skal ud og handle. Lev efter robotreglen – hvis en robot handler med din indkøbsseddel, så kommer den kun hjem med det, der står på sedlen. Den bliver ikke lokket af tilbud og impulskøb. Selvfølgelig er der nogle tilbud, der giver mening. Tre dåser flåede tomater for en 10'er er et godt tilbud, hvis du skulle bruge én i denne uge, og ved nærmere eftertanke også tænker på at lave chili con carne i næste uge. Pointen er bare, at man skal være kritisk og reflekteret i sine indkøb. Det er en dårlig idé at købe mad til fryseren, fordi det er på tilbud, hvis det kommer til at lægge der et halvt år, og ender med at blive smidt ud. Og man skal også huske, at når man køber store portioner, så bruger man også mere. Man sparer lidt mindre, når man ved, der er flere i skabet. Det er videnskabeligt bevist.

4) Hvor handler jeg?

Kvinder bruger gennemsnitligt fem timer om ugen på dagligvareindkøb inklusive turen frem og tilbage og at pakke varer ned og ud. Det giver 11 døgn om året. Det, synes jeg, er skræmmende meget! Tid er penge. Nogle gange koster det bogstaveligt talt penge at suse rundt fra supermarked til supermarked på tilbudsjagt, andre gange koster det bare dyrebar tid, som man kunne bruge på sin familie eller sig selv. Kvinder er generelt gode til internetshopping på tøj, sko, børneting og møbler. Men man kan mange steder i landet også handle dagligvarer på nettet og få varerne leveret. Det kunne være en god overvejelse for nogle. En anden idé kunne være at genbruge sine indkøbslister på basisvarerne. Der er ingen grund til at skrive en ny hver uge.

5) Er jeg tilfreds med min pension?

Det bør man kunne svare på, men mange kan det ikke. Det er vigtigt fordi, man bør have et overblik over, hvad man har til rådighed, når man går på pension. Men det er mindst lige så vigtigt, fordi det også handler om, hvordan man er stillet, hvis man pludselig bliver syg og mister arbejdsevnen. For eksempel rammes hver 9. danske kvinde af brystkræft, men kun et fåtal ved, hvordan de er stillet i forhold til erstatning, hvis de får en kritisk diagnose. Det lyder måske svært eller uoverskueligt, men det er faktisk nemt og tager kun 2 minutter. Man går ind på pensionsinfo.dk, bruger sit NemID og i løbet af få sekunder, vil der blive dannet en rapport, som handler om lige præcis dig. På den kan man se, hvordan opsparingen ser ud, hvilke ordninger man har og så videre.

LÆS OGSÅ: 10 veje til mere selvværd

LÆS OGSÅ: Jonatan Spang: »Det med at stifte familie tager jeg helt afslappet"

LÆS OGSÅ: Sonja Oppenhagen: »Kærlighed er meget lettere, når man kommer op i min alder«

Denne artikel blev oprindeligt bragt hos ALT for damerne.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.