For holdet bag Paradise Hotel har det været en stor oplevelse, at møde starletten Paris Hilton, og have hende med om bord på produktionen. Men særligt for Rikke Gøransson, er det lidt af en oplevelse, at arbejde så tæt sammen med Paris Hilton, og hun blev glad, da hun fik det at vide.

- Hun passer perfekt ind i vores koncept, og hun har en masse energi, som hun kommer med. Det er en kæmpe succes for os at have hende med, og det er en fantastisk oplevelse at arbejde sammen med hende, hun er meget meget sød. Hun er fantastisk når hun går på, og har en god energi, og hun er enormt charmerende, fortæller Rikke Gøransson til bt.dk.

Men inden de første optagelser, der netop er gået i gang i Mexico, havde Rikke Gøransson ikke mødt Paris Hilton.

- Jeg mødte hende 30 sekunder før vi skulle på. Så det var meget med "hej pænt god dag, jeg hedder Paris, jeg hedder Rikke, godt vi skal lave det her nu" og så kørte vi. Så fik vi snakket lidt bagefter, og så var nerverne ligesom væk. Men hun er rigtig sød og meget professionel. Det var vildt at møde hende, forklarer Rikke.

For Paris Hilton er besøget på Paradise Hotel Big Bussiness, men hun har alligevel rosende ord tilovers for samarbejdet med den danske værtinde.

- Mit arbejde med Rikke Gøransson, var en sand fornøjelse, og en rigtig god oplevelse. Hvis hun nogensinde kommer til Los Angeles, skal jeg med glæde sørge for, hun får en 'good time'. Jeg ønsker både Paradise Hotel, deltagerne og TV3 succes med showet. Jeg ser meget frem til at være en del af det i 2013, siger Paris Hilton i en pressemeddelelse.

Og det er ikke utænkeligt, at Rikke Gøransson vil gøre brug af den stående invitation om at besøge Paris Hilton i LA.

- Når optagelserne til Paradise Hotel er slut skal jeg rejse rundt, og jeg skal til L.A. Det kunne være sjovt at møde Paris deroppe, fortæller Rikke Gøransson.

TV3 vil ikke afsløre noget om, hvor mange afsnit Paris Hilton optræder i.