Det populære reality-program ’Paradise Hotel’ på TV3 søger deltagere til 2018-sæsonen.

Programmet har eksisteret i Danmark siden 2005 og sender hvert år festglade unge mennesker til Mexico for at spille med og potentielt vinde 500.000 kroner.

Kan du svare ja på følgende spørgsmål?

– Er du single?
– Er du mellem 18 og 32 år?
– Er du vild med luksus, fest og farver?
– Kan du tage et smut til Mexico i efteråret 2017?

Så kan det være lige netop dig, programmet leder efter, skriver TV3.

20-årige Simone Nielsen og 20-årige Andreas Schultz  vandt den 13. udgave af programmet, nemlig Paradise Hotel 2017 og kunne derfor forlade hotellet med 250.000 kroner hver.