Livet som realitystjerne er ikke altid nemt, hvilket Caroline har måttet sande, efter hun kom hjem fra Mexico.

Caroline Petersen vandt årets sæson af ‘Paradise Hotel’ sammen med sin partner Mathias With Jensen. Desværre måtte hun gå tomhændet fra hotellet, da Mathias smed kuglen ved 450.00 kroner. Efter sin deltagelse i ‘Paradise Hotel’ har Caroline for alvor mærket bagsiden ved at være realitystjerne, hvilket har resulteret i en række ubehagelige episoder.

–  Efter finalen i ‘Paradise Hotel’ råbte en del efter mig på gaden. Jeg har sågar været ude for en fyr, der har kastet penge efter mig og derefter har sagt: “Det er du jo vant til”, fortæller Caroline på sin blog og tilføjer:

–  Jeg er virkelig en stærk person. Jeg fik rigtig hurtigt opbygget et filter efter ‘Paradise ‘Hotel. Jeg tager intet had til mig. Jeg kan blive ked af det i situationen, og så går det over meget hurtigt efter.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Så ubehageligt var det for Caroline at se ‘Paradise’-finalen

LÆS OGSÅ: Paradiso under mistanke for socialt bedrageri: Snydt for ‘Robinson’-deltagelse

Forfølger sine drømme

På trods af de ting Caroline har oplevet, efter hun kom hjem fra Mexico, er hun ved godt mod, og realitybaben tager da også endnu en tørn på tv, når hun medvirker i den kommende sæson af ‘Robinson Ekspeditionen’.

– Jeg har aldrig tænkt mig at stoppe mine drømme for nogen. Hvis jeg får lyst til at lave mere tv, så er det lige præcis, hvad jeg gør. Uanset hvor mange folk, der har ondt i røven over det. Jeg får næsten mere motivation af folk, der ikke vil have det. Og jeg elsker at lave tv, skriver Caroline

Realitystjernen udtalte tidligere til Realityportalen.dk, at hun ingen tv-planer har i sigte på nuværende tidspunkt, men at hun bestemt ikke vil afvise idéen om at medvirke i flere realityprogrammer.

LÆS OGSÅ: Patrick efter ‘Paradise’-finalen: Jeg har det stramt over at tabe til Caroline

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.