Den amerikanske skiløber delte sin kritik af Trump-administrationen på et pressemøde op til vinter-OLs begyndelse. 

Og nu handler det altså mindre om ski og mere om den bredside, som Hunter Hess har fået med på vejen af den amerikanske præsident, Donald Trump. 

Præsidenten er nemlig strøget til tasterne på Truth Social, hvor han går i rette med skiløberens kommentar. 

'Den amerikanske olympiske skiløber Hunter Hess, en sand taber, siger, at han ikke repræsenterer sit land ved det nuværende vinter-OL. Hvis det er tilfældet, burde han ikke have prøvet at komme på holdet, og det er ærgerlig, at han er med,' skriver han og fortsætter: 

'Det er meget svært at heppe på en som ham.'

Hunter Hess sagde blandt andet på pressemødet, at blot fordi han bærer det amerikanske flag, betyder det ikke, at han repræsenterer alt, hvad der foregår i USA. 

»Der sker tydeligvis meget, som jeg ikke er den største fan af, og jeg tror, at mange mennesker heller ikke er det,« lød det. 

Tidligere søndag gik det galt for en anden amerikansk atlet, da et store OL-comeback endte i et mareridt for skistjernen Lindsey Vonn. Det kan du læse mere om HER