Travis Scott er i øjeblikket i Paris, hvor han har fulgt OL på nærmeste hold.
Senest var den amerikanske rapper torsdag aften til stede ved semifinalen i basketball mellem Serbien og USA.
Men herefter gik det helt galt for verdensstjernen, der er blandt andet er kendt for megahittet Goosebumps.
Ifølge Valeurs udbrød der slagsmål mellem Travis Scott og hans livvagt, hvilket førte til, at rapperen blev anholdt tidlig fredag morgen på et hotel i det 8. arrondissement i Paris.

Slagsmålet opstod på hotellet, George V, der ligger et stenkast fra Champs-Élysées, klokken fem fredag morgen.
Ifølge en kilde hos politiet var Travis Scott påvirket af alkohol, skriver det franske medie.
Amerikaneren sidder nu varetægtsfængslet som følge af episoden, og dermed får han ikke set mere OL lige foreløbig.
Du kan følge seneste nyt i B.T.s OL-liveblog lige HER.