Rusland kravler tilbage i international idræt, og det får konsekvenser for de danske atleter.
For nylig stod det klart, at russiske og hviderussiske atleter fik grønt lys i endnu et idrætsforbund, nemlig inden for fægtningen.
»Jeg føler mig tom indeni,« lød reaktionen straks fra den ukrainske Olga Kharlan, der er tidligere olympiske OL-guldvinder, og Dansk fægteforbund kalder det selv trist nyt.
Nogle lande har taget konsekvensen med det samme.
Sverige, Finland og Tyskland har alle droppet deres planer om afholdelse af stævner, efter de udstødte atleter fik frit spil til at gøre comeback efter en online afstemning i fægteforbundet.
Det danske forbund vidste godt, at den danske holdning ville være i undertal, men omvendt kan en beslutning fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC) omstøde fægteforbundets afstemning. Det bliver afgjort i slutningen af marts.
Problemet er, at IOC lige nu holder døren åben for Rusland, og IOC-præsidenten, Thomas Bach, har historisk haft gode forbindelser til præsident Vladimir Putin.
Desuden er fægtesporten i kæmpe økonomiske problemer, da en stor del af dens økonomi er bundet op på donationer fra den russiske rigmand og præsident for forbundet Alisjer Usmanov, der har sendt sig selv ud på sidelinjen efter den russiske invasion i Ukraine. Han kan indsætte sig selv, hvornår det skal være, men han er bundsanktioneret af EU lige nu.
Han donerede knap 40 millioner kroner i 2022, og i 2023 kommer der intet fra ham – hvilket vil sige, at forbundet må tage omkring 50 millioner kroner fra reserven, da der ikke er stemning for at skære ned på forbundets aktiviteter. I alt anslås det af Inside the Games, at rigmanden næsten har givet 700 millioner kroner til det internationale forbund.
Der er danske fægtere, der skal til at kæmpe for en OL-billet, og de vil blive sat i et dilemma, når der venter russisk modstand, fortæller formanden for dansk fægteforbund, Jan Sylvest Jensen.
Han forudser, at der vil være nogle atleter, der har investeret så meget, at de ønsker at kæmpe, mens andre vil undgå at gå i kamp mod en russer.
»Det er et hårdt valg med alt det, de har investeret på egen hånd,« siger formanden, der selv er i tænkeboks.
»Vi har selv et stævne i efteråret, og der står vi jo i en situation, at hvis vi ikke afholder det stævne, så skal vores atleter rejse længere væk for at samle point sammen. Finland og Sverige har allerede aflyst deres tilsvarende stævner, mens Norge og Danmark er ved at afklare.«
»Det er en super svær situation for vores atleter,« siger Jan Sylvest Jensen, der håber, at de danske fægtere kan holde fokus på sporten, mens forbundet tager sig af politik.
Principielt kan russerne vende tilbage ved et World Cup-stævne i Polen i april, men det er i fare for at blive aflyst.
I flere lande vil russiske og hviderussiske atleter ikke have adgang ved grænsen, men stævner aflyses alligevel i protest.
