Lige nu buldrer de vinterolympiske lege afsted i Italien.
Men det er ikke alle, der er lige glade for, at verdens topatleter indenfor de kolde sportsgrene er endt i støvlelandet.
Hvad der startede ud som en fredelig demonstration i Milano udviklede sig nemlig voldeligt ved mørkets frembrud, da demonstranter kom i karambolage med politiet.
Her blev der reageret med tåregas og vandkanoner, skriver CNN.
Demonstranterne samlede sig i udgangspunktet i et opråb mod de miljømæssige konsekvenser af opførelsen af olympiske arenaer, og den »økonomiske og sociale skade«, som legene ifølge dem, forårsager.
Dette sker, kort efter at de italienske myndigheder begyndte at undersøge en række hændelser på jernbanelinjer i det nordlige Italien, som myndigheder mistænker, kan være koordineret sabotage, skriver mediet.

Derfor har den italienske premierminister, Giorgia Meloni, også kritiseret demonstranterne for at være 'fjender af Italien og italienerne' på sociale medier ifølge CNN.
'Solidaritet, endnu en gang, med politiet, byen Milano og alle dem, der ser deres arbejde undermineret af disse bander af kriminelle,' lyder det videre fra Meloni.
Demonstrationen blev organiseret af Unsustaniable Olympics Committee, der er en aktivistorganisation.
