Alle taber kæben, når de hører om det.

Bankkontoen. Boligporteføljen. Sponsoraterne.

Det hele får folk til at måbe.

For den amerikanske superstjerne Lindsey Vonn, der var involveret i en skrækulykke under vinter-OL, har nemlig en formue, som kun de færreste kan prale af.

I 20 år har hun været dronningen af styrtløb. Og derfor har sponsorer som Red Bull, Rolex, Land Rover, Oakley og Under Armour stået i kø for at få fingrene i den 41-årige amerikaner.

Så meget, at hun er blevet styrtende rig.

Amerikaneren har tidligere vundet OL-guld i styrtløb.
Amerikaneren har tidligere vundet OL-guld i styrtløb. FOTO: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Forbes er Lindsey Vonn i hvert fald den næstmest indtjenende atlet på kvindesiden ved Legene i Italien.

Hele 50 millioner kroner lyder amerikanerens nettoindkomst på.

Og det er bare i 2025.

Den olympiske guldvinder fra 2010 havde egentlig stoppet sin glorværdige karriere efter 2019-sæsonen.

Men sidste år valgte hun pludselig at gøre comeback, da hun stillede til start ved et World Cup-løb efter seks års pause.

Det var nok næppe, fordi hun manglede penge, at hun genoptog karrieren.

Amerikanerens samlede formue fejler i hvert fald ingenting.

For ifølge USA Today skulle Lindsey Vonn være god for over 100 millioner kroner. Og det er der en særlig årsag til.

Lindsey Vonn styrtede under styrtløbskonkurrencen.
Lindsey Vonn styrtede under styrtløbskonkurrencen. FOTO: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

For styrtløberen har nemlig sparet, hvor hun kunne:

»Jeg har altid holdt på mine penge, fordi jeg jo ikke vidste, hvor længe min karriere ville vare. Styrtløb er så kompetitivt, og én alvorlig skade kan ødelægge alt.«

»Så jeg har altid være bevidst om, at jeg skulle være forsigtig med, hvad jeg brugte mine penge på. Det eneste, jeg har brugt mange penge på, er boliger,« har verdensstjernen tidligere fortalt i tv-programmet 'In Depth'.

Og netop boligporteføljen bør da også kunne få selv de største stjerner til at falde i svime.

Amerikaneren ejer nemlig huse fra kyst til kyst i USA.

Eksempelvis en villa ved Miami Beach, der er sat til salg med en udbudspris på 23,5 millioner kroner.

Hele herligheden, der tæller 3.000 kvadratmeter, indeholder blandt andet fire soveværelser, en pool og egen havneplads, skriver Elle Decor.

Det er dog intet sammenlignet med Vonns californiske villa i Beverly Hills, som hun købte for 21,5 millioner kroner i 2021.

Superstjernen måtte flyves væk i en lægehelikopter.
Superstjernen måtte flyves væk i en lægehelikopter. FOTO: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Her nyder hun blandt andet godt af et lounge-område og en kæmpe pool på de 3.400 kvadratmeter.

Ifølge mediet vil den amerikanske styrtløber desuden kunne se frem til en økonomisk gevinst på syv millioner kroner, hvis hun pludselig skulle få lyst til at sælge det overdådige hjem.

I få fald ville hun dog ikke ligefrem mangle tag over hovedet.

Elle Decor skriver nemlig, at den amerikanske stjerne efter sigende også skulle eje et stort hus i Utah på en grund, der tæller 24 hektar.

De mange boligkøb er dog ikke en tilfældighed for skidronningen.

For Lindsey Vonn har flere gange talt åbent om, hvor vigtigt det har været for hende at investere i den fremtid, der venter, når skiene enegyldigt er lagt på hylden.

»Jeg ser aldrig på noget som kortsigtet. Det har tjent mig godt i min karriere. Og nu også i den her nye investeringsverden,« har hun udtalt i et interview med Fortune.

På trods af den store formue og de mange boliger, er det dog næppe noget, skistjernen tænker på i disse uger.

Lindsey Vonn på hospitalet efter skrækulykken ved OL.
Lindsey Vonn på hospitalet efter skrækulykken ved OL. FOTO: Screendump/Instagram/LindseyVonn

For det er ikke mere end to uger siden, at Lindsey Vonn blev fløjet væk med en lægehelikopter efter et forfærdeligt styrt under styrtløbskonkurrencen ved vinter-OL.

Et styrt, der allerede har sendt hende på operationsbordet fem gange – indtil videre.

Og spørger man en ekspert, kan skaden i værste fald ende med at koste hende det ene ben.

Det kan du læse mere om LIGE HER.