11. august står han med en OL-guldmedalje om halsen. I sin sidste kamp nogensinde som professionel håndboldspiller.
Det er i hvert fald drømmescenariet for Mikkel Hansen, der siger farvel til håndbolden for altid efter OL i Paris.
Hvad der skal ske herefter, står stadig hen i det uvisse på lang sigt. Men Hansen har den umiddelbare plan klar.
Trækker du helt stikket fra rampelyset?
»Vi må se, hvad fremtiden bringer. Man kan nok ikke trække sig fuldstændig. Til at starte med tror jeg, at jeg tager et halvt til et helt år, hvor jeg får slappet af, laver lidt mindre og giver mig tid til at finde ud af, hvad der skal ske,« siger han til B.T.
Siden han meldte ud, at han stopper karrieren denne sommer, har han været genstand for massiv opmærksomhed.
»Det har været overvældende med en masse opmærksomhed. Når man er i det, ved man aldrig helt, hvad man skal forvente.«
»Vi bruger jo ekstremt meget tid på sporten. Én ting er tiden på banen, men der er også en masse mental forberedelse i det. Det tror jeg, at folk glemmer nogle gange. Det er rart, at det ikke har været helt forgæves,« siger han med et smil.
Den store opmærksomhed står dog også i skærende kontrast til det, Mikkel Hansen helst vil undvære ved jobbet som håndboldspiller.
For godt nok sætter han stor pris på den strøm af tilkendegivelser, han har oplevet i forbindelse med sit karrierestop, men interessen for ham som person er noget, han helst er foruden.
Det har han aldrig lagt skjul på.
»Det bliver rart nok at slippe for den opmærksomhed, der nu er for ens person, bare fordi man dyrker noget sport,« siger han om udsigten til at gå på håndboldpension.
En pension, flere har forsøgt at tale ham fra.
»Der er da et par stykker, der har sagt til mig, at de synes, jeg skulle blive ved. Og det kunne jeg også sagtens. Men jeg synes også, det giver mening at stoppe nu.«
