En stor dansk sensation udspillede sig ved vinter-OL, da Viktor Hald Thorup overraskende vandt sølv i speedskating.
Men da han kort efter modtog et opkald fra Kongen, var han ikke helt klar over, hvem han talte med.
»Han siger: 'Det er Frederik', og så går der lige et par sekunder, hvor jeg tænker: 'Hvem fanden er Frederik?',« fortæller en grinende Viktor Hald Thorup til TV 2.
Lige inden præmieoverrækkelsen fik sølvvinderen stukket en telefon i hånden – uden nogen forudgående forklaring om, at det var Hans Majestæt, han skulle tale med.
Kongen introducerede sig ganske uformelt som 'Frederik', hvilket fik Viktor Hald Thorup til at bruge et øjeblik på at opdage, hvem der i virkeligheden var i røret.
»Vi er på fornavn. Okay vildt nok,« fortælleren speedskateren.

Han gjorde sig i dén grad fortjent til opkaldet, efter at have sikret Danmark sin anden vinter-OL‑medalje nogensinde.
Den første blev vundet af curlingkvinderne tilbage i 1998 i Nagano, Japan.
Ud over telefonopkaldet fra kong Frederik modtog Viktor Hald Thorup også en anden ære.
Han blev nemlig ringet op og udpeget som dansk fanebærer ved afslutningsceremonien for OL.
