Mark O. Madsen var med egne ord »pavestolt« over den tunge sølvmedalje, han spankulerede rundt med om halsen under brydearenaen ved OL i Rio.

Her satte han ord på en lang dag, hvor han først vandt tre kampe og siden skulle holde en lang pause, inden der skulle brydes finale mod Roman Vlasov fra Rusland - en finale, han tabte relativt klart med 1-4.

»Det er en drøm, der går i opfyldelse. Det er kulminationen på mange år, Da jeg røg ud i 2008, satte jeg mig for, at jeg skulle kæmpe mig tilbage og få en medalje. I 2009 blev jeg spurgt, hvorfor jeg overhovedet fortsatte, men det er noget med, at selv om det ikke er lige sjovt, så bliver man ved med at kæmpe,« sagde den danske medaljetager.

Du så bevæget ud på skamlen, hvad gik igennem dig?

»Årh det er mange ting. Siden jeg kom ud af den kamp mod ungareren (semifinalen, hvorefter det stod fast, at han ville få guld eller sølv), så har jeg on and off småpebet omme bagved. Det lyder godt nok lidt forkert med sådan 75 kilos ondskab, der sidder derude og småpiber, men jeg synes sgu, at det er stort. Jeg har arbejdet på det her så længe, og undervejs har nogle troet på mig, men der har dæleme også været mange, der tænkte hvorfor stopper du ikke?«

Har du din familie med hernede?

»Nej, min far er her, ham glæder jeg mig til at se.«

Har du talt med dem derhjemme?

»Nej, ikke endnu.«

Har børnene (Mark O. Madsen har en dreng og en pige på 5 og 7 år, red.) fået lov at være længe oppe og kigge med?

»Det ved jeg ikke. for jeg har ikke kunnet tale med min kone i to dage, for hun har været meget nervøs. Jeg glæder mig til at komme ud og snakke med hende. Og min søn Magnus glæder sig afgjort til, at der kommer sådan en medalje her med hjem, for han plejer at glæde sig til at høre, om der er en medalje med hjem, når far har været ude at kæmpe. Den her er godt nok noget tungere, end de plejer at være.«

Mark O. Madsens banemand i finalen har han endnu aldrig slået.

»Han har aldrig været så presset som i dag: De sidste to minutter kæmper han jo med næb og klør, og havde jeg fået fat i et eller andet, så havde jeg nok også rykket det af. Jeg gjorde, hvad jeg kunne og satte ham under pres, men han formåede at holde ved.«

Du er den første dansker i en direkte duel med en russer endda i en sportsgren, der er belastet (i forhold til doping, red.). Har det fyldt noget?

»Det har ikke fyldt noget i dag, og det skal det heller ikke, synes jeg, Jeg har den største respekt for Vlasov. Jeg synes, at han er en stor sportsmand, Han er dygtig, det er han, jeg synes ikke, det er en skam at tabe til en bedre mand, Det fylder ikke noget, det må andre tage stilling til. Jeg havde en klar holding omkring det her op til OL, men jeg er også aktiv, og jeg bliver nødt til at sætte et punktum og have fokus på, at jeg skulle kæmpe hernede.«

Hvornår vender det mod ham?

»Det er et godt spørgsmål.«

Fortsætter du?

»Det ser jeg ingen grund til ikke at gøre. Men i sport skal lysten drive værket., Jeg fortsætter, så længe lysten er der. Det har været en supergod dag, meget bedre end jeg havde håbet på. Det har været en stor dag. Jeg kan tillade mig at være stolt, det er ingen skam at tabe til ham, han har lige lidt ekstra teknik og taktik.«

Hvordan har kroppen det efter sådan en dag?

»Det kommer hurtigt til at se statisk ud, men alle har vel prøvet en et minutters brydekamp med en fætter eller en far, og der brænder man rimeligt hurtigt igennem. det her er nogle af de hårdest trænede kampsportsfolk i verden. Det bliver rigtig hurtig hårdt.

Hvordan bliver det at skulle ud af sengen i morgen?

»Det er et godt spørgsmål. Lige nu glæder jeg mig til at komme under dynen, men jeg tænker, at jeg næsten ikke kan tillade mig at fejre en OL-medalje med en tur under dynen.«