Så faldt dommen.

Den russiske curlingspiller Aleksandr Krushelnitcky blev for nyligt testet positiv for stoffet Meldonium, og nu har Den Internationale Sportsdomstol, CAS, kendt ham skyldig.

Dermed har russeren sammen med curlingmakkeren Anastasia Bryzgalov mistet den bronzemedalje, de vandt i mixed curling ved vinter-OL i Pyeongchang, Sydkorea. Det skriver CAS i en pressemeddelelse.

Det betyder samtidig, at bronzemedaljen i stedet går til Magnus Nedregotten og Kristin Skaslien fra Norge.

Meldonium har været på den forbudte dopingliste siden 2016, og Krushelnitsky har ifølge pressemeddelelsen indrømmet at have taget stoffet - noget han tidligere afviste.

De russiske atleter stiller under vinter-OL op under det olympiske flag, efter at Rusland som nation blev udelukket fra de vinterolympiske lege.