»Hun kan være feminin og elegant, når hun vil, men i ringen har hun ikke brug for makeup eller høje hæle.« 

Sådan indleder profilen Beauty Code en video med den stærktdiskuterede bokser Imane Khelif på Instagram. En video, Imane Khelif også selv er afsender på. 

Netop hendes udseende har været et stort samtaleemne ved dette års OL i Paris, og i videoen spiller bokseren og Instagram-profilen i den grad på en ændring i looket fra bokser til beauty

Det har ført et væld af reaktioner med sig. Nogle skriver, at hun ser »helt fantastisk ud, og dem, der har hadet hende, stadig græder«, mens andre peger på, at det er en »mand i en kjole« i videoen. 

»Det her beviser ingenting, det ligner bare en mand i drag. Jeg så en video, lige efter at 'den' havde vundet, hvor 'den' justerede sine boksershorts, og hvad der dukkede op, kan du gætte dig til – ding dong,« skriver en anden bruger på det sociale medie

Bokseren står iført en T-shirt og sine røde boksehandsker i starten af videoen, men pludseligt er det en anden udgave af Imane Khelif, man får at se. 

Hun står i en hvid skjorte med lyserøde blomster, øreringe, håret blafrende i vinden og øjenskygge på. Samt hendes guldmedalje om halsen, som hun vandt i kvindernes 66-kiloklasse.

»For at vinde sin medalje havde hun ikke tid at spilde på skønhedssaloner eller shopping. Hun følte aldrig behov for at tilpasse sig disse standarder for at bevise sit værd,« står der yderligere i videoteksten. 

»Ligesom overskæg ikke gør en mand, det har biller også, så definerer en kjole, extensions og makeup ikke en kvinde.« 

Imane Khelif har efter OL valgt at hive advokater ind i kampen for »retfærdighed, værdighed og ære«.

Ifølge mediet Variety er søgsmålet rettet mod flere personer, der har skrevet hadefulde og nedværdigende på det sociale medie 'X'.

Advokaten Nabil Boudi har tidligere udtalt, at Imane Khelif indgav en formel klage til anklagemyndigheden i Paris med påstanden om »grov onlinechikane« efter hendes tumultariske oplevelse ved OL i Paris, skriver The Mirror.

Nu skal efterforskningen afgøre, »hvem der stod bag denne kvindefjendske, racistiske og sexistiske kampagne, men vil også rette blik på dem, der gav næring til onlinelynchning«.