Kuglestøderen Raven Saunders fra USA er blevet ramt af en stor personlig tragedie – blot få dage efter en enorm triumf.

Hun har nemlig mistet sin mor. Det tragiske dødsfald skete, kort efter hun havde vundet en sølvmedalje ved legene i Tokyo. Hun stødte 19,79 meter.

Det var Raven Saunders selv, der informerede offentligheden om sin mors død. Det gjorde hun på sin private Twitter-profil.

'Min mor var en fantastisk kvinde, og hun vil leve gennem mig for evigt. Hun er min skytsengel nummer et. Jeg vil altid elske hende,' skriver den 25-årige amerikaner eksempelvis i opslaget.

HANNAH MCKAY

Kuglestøderen sikrede sig sølvmedaljen ved OL søndag, og hun skrev om det tragiske dødsfald tirsdag. I opslaget på det sociale medie tilføjer hun, at hun nu vil tage en pause.

'Jeg vil ikke være på de sociale medier i et stykke tid, fordi jeg vil tage mig af mit mentale helbred samt min familie.'

Ifølge USA Today døde Raven Saunders, mens hun var i Orlando i den østlige del af USA for at se sin datter konkurrere i Tokyo. Hun så nemlig finalen sammen andre familier til amerikanske OL-atleter.

Det amerikanske medie tilføjer, at dødsårsagen på nuværende tidspunkt er ukendt.