Det blev fejret med en vild bytur, da det franske stafethold vandt OL-sølv ved mændenes langrendsstafet søndag.

Det viser sig på flere videoer, der florerer på sociale medier, skriver Nettavisen.

Men efter sejrsfejringen blev et af holdmedlemmerne, den 27-årige Hugo Lapalus,  tilsyneladende træt.

På sin Instagram har den britiske langrendsløber James Clugnet  delt en video, hvor man kan se Hugo Lapalus ligge på vejen uden for atleternes hotel i Predazzo.

Det ser dog ikke ud til, at OL-stjernen får lov at hvile på fodgængerfeltet i fred. 

På videoen ses to personer, der angiveligt er Lapalus' venner, stående over ham med både en motorsav og koklokker.

Fejringen med en bytur vækker begejstring hos franskmandens britiske kollega, langrendsløberne Andrew Musgrave.

»Jeg tror, ​​det kan være godt, hvis du ikke har planer om at dyrke meget motion dagen efter alligevel. Det er en måde at slappe af mentalt på, og så længe du holder dig sund, betyder det ikke noget,« fortæller Andrew Musgrave til Nettavisen.