Der bliver indført kønstest ved de olympiske lege i 2028 i Los Angeles, meddeler Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Transkvinder får ikke tilladelse til at deltage i kvindeklasserne ved OL. Det gælder både individuelle discipliner og holdkonkurrencer.

- For alle discipliner på sportsprogrammet ved de olympiske lege eller andre IOC-begivenheder er berettigelsen til at deltage i enhver kvindekategori begrænset til biologiske kvinder, skriver IOC på sin hjemmeside.