Forhåndsfavoritten Finley Melville fra New Zealand er fredag endt i et slemt styrt.

Styrtet skete under freestyle-skiløbernes halfpipe-konkurrence ved vinter-OL i Italien.

Mens alle så bekymret til lå den unge atlet helt stille i sneen.

Styrtet slog ham bevidstløs og efter mange minutters overvågning blev newzealænderen kørt væk på en båre. 

Der er ingen rapporter om freeski-stjernens tilstand.

»Det er slemt. Det er virkelig slemt. Vi vil ikke dvæle for meget ved genudsendelsen der,« sagde NRK-ekspert Bendik Øye på kanalens udsendelse.

Tv-billeder viste kort tid efter flere andre newzealandske atleter, der holdt om hinanden og græd.

Ulykken skete få timer efter, at Cassie Sharpe også blev båret ud af halfpipen på en båre efter et voldsomt styrt under kvindernes konkurrence.