Den store engelske avis The Times skriver, at OL i Tokyo bliver aflyst, mens arrangørerne benægter historien.

Det er et kapløb med tiden, hvorvidt sommerens store sportsbegivenheder som EM i fodbold og OL kan afvikles som følge af coronavirussens indtag i verdenssituationen.

Og nu bliver der kastet ny benzin på bålet, når det kommer til snakken om en aflysning af OL.

Ifølge engelske Times har den japanske regering besluttet, at man vil ud af værtskabet.

FILE PHOTO: A man wears a protective mask amid the coronavirus disease (COVID-19) outbreak, in front of giant Olympic rings in Tokyo, Japan, January 13, 2021. REUTERS/Kim Kyung-Hoon/File Photo
FILE PHOTO: A man wears a protective mask amid the coronavirus disease (COVID-19) outbreak, in front of giant Olympic rings in Tokyo, Japan, January 13, 2021. REUTERS/Kim Kyung-Hoon/File Photo Foto: Kim Kyung Hoon
Vis mere

Angiveligt arbejder man på at komme ud af ansvaret på en måde, hvorpå man ikke taber ansigt.

»Ingen vil være de første til at sige det, men det er for svært. Personligt tror jeg ikke, det kommer til at ske« citerer The Times en anonym kilde fra den japanske regering for at sige.

Angiveligt skulle fokus nu være på at sikre, at Tokyo i stedet kan være været ved OL i 2032.

Det afvises dog fra officiel hold.

»Vi tager kraftig afstand fra historien,« lyder det fra Manabu Sakai, stedfortrædende pressesekretær for den japanske regering, på et pressemøde ifølge Reuters.

Der er dog ikke den store opbakning i befolkningen til at afvikle de olympiske lege i Tokyo.

Japan har været forskånet for en alvorlig smittespredning under pandemien, men en bekymrende udvikling på det seneste har sat regeringen i alarmberedskab.

Og ifølge Reuters viste en meningsmåling tidligere på måneden, at 80 procent af japanerne enten ville have legene aflyst eller udsat som følge af coronapandemien.

Hvis planen holder, afvikles OL fra 23. juli til 8. august.

Den oprindelige plan lød, at Tokyo skulle have været været allerede i 2020, men det måtte skydes til 2021 på grund af udbruddet af coronavirus. Nu er så spørgsmål, om det helt må aflyses, eller om der findes en løsning.