Den engelske skihopper Michael ’The Eagle’ Edwards blev elsket for at være dårlig. Han kæmpede sig op fra svære levevilkår og direkte ind i folks hjerter, da han under vinter-OL i 1988 viste, at han var milevidt fra at blive mester i skihop. Og om få dage får en ny film om hans ukuelige optimisme på at nå toppen premiere i de danske biografer.

’Hurtige Eddie’, ’Langsomme Eddie’, ’Skøre Eddie’, ’Usikre Eddie’, ’Den afskyelige snemand’, ’Den elskelige taber’.

Kælenavnene væltede ind over den nu 52-årige englænder Michael Edwards, der blev kendt under navnet Eddie ’The Eagle’. Han blev indbegrebet af en sportsudøver, der stædigt fastholdt troen på at kunne nå toppen. Eller i hvert fald være med til at konkurrere med dem fra toppen.

Og hans mission lykkedes. Eddie ’The Eagle’ kvalificerede sig som den første engelske skihopper nogensinde til De Olympiske Lege i Calgary, Canada i 1988, og han vakte hurtigt interesse i hele verden. Englænderen kastede sig med sit gulerodsfarvede hår og overskæg ud fra skihopbakken uden rutine eller teknik, og det hele rakte til en sidsteplads ved vinterlegene. Til gengæld fløj han direkte ind på førstepladsen på publikums favoritbarometer.

Eddie 'The Eagle' til premiere på filmen om ham selv i Berlin
Eddie 'The Eagle' til premiere på filmen om ham selv i Berlin Foto: URSULA DUEREN
Vis mere

Eddie ’The Eagles’ vej til det prestigefulde OL lignede langt fra alle andre sportsudøveres. Han voksede op i arbejderkvarteret Cheltenham i det sydvestlige England. Moren arbejdede på en fabrik for aluminiums-døre, og hans far og farfar arbejdede med gips.

I en alder af 13 år spændte Eddie ’The Eagle’ skiene på for første gang, da han var på skoleudflugt til Italien. Inden for de næste fire år kom han på det britiske landshold, men pengene var små for den ambitiøse skihopper.  Da han ikke havde råd til liftkort, skiftede han skispor og dedikerede sig i stedet til skihop. Og i sommeren 1986 – blot 18 måneder før OL – skippede han sit gips-arbejde. Eddie ‘The Eagle’ ville til OL. Som skihopper.

Eddie ’The Eagles’ vej mod OL begyndte helt fra bunden. Han havde ingen penge, træner, udstyr eller hold. England havde aldrig før haft en skihopper med til OL, så ’Ørnen’ måtte selv finde vejen til Calgary. Eddie ’The Eagle’ var fast besluttet på sin OL-mission. Han måtte blandt andet ty til føde fundet i skraldespande og overnatte i sin mos bil.

Michael Edwards var den eneste engelske skihopper, som ville til OL. Også af den grund så han OL-deltagelsen som mulig. Han trænede i Lake Placid i New York, USA, og han måtte låne sig til udstyr. Skistøvlerne var så store, at han måtte bruge seks par sokker for at kunne passe dem.

Vejen mod OL var langt fra uden udfordringer for den dengang 23-årige englænder. Ét problem var, at han vejede 82 kilo – ni kilo mere end den næst tungeste konkurrent – så et vægttab var anbefalet. Et andet problem var, at hans nærsynethed gjorde det nødvendigt med store hinkestensbriller under hoppene. Men brillerne duggede, så han ikke kunne se. Hårde odds.

Eddie "The Eagle" til et pressemøde under OL i Calgary tilbage i 1988
Eddie "The Eagle" til et pressemøde under OL i Calgary tilbage i 1988 Foto: MARK CARDWELL
Vis mere

Eddies mangel på penge gjorde, at han på et tidspunkt midlertidigt måtte indkvartere sig på et finsk sindssygehospital. Og opholdet hér gav åbenbart medvind. Den ukueligt modige skihopper fik besked om, at han var kvalificeret til OL i Calgary. Han repræsenterede England første gang ved VM i 1987, og 55. pladsen ved den lejlighed var adgangsbilletten til den olympiske skihop-konkurrence.

Og Eddie ’The Eagle’ levede op til forventningerne ved vinter-OL i Calgary – nemlig, at han ikke havde en jordisk chance for at gøre sig gældende. Han sluttede sidst i både 70- og 90 meter-konkurrencerne. Helt uden succes var OL-deltagelsen dog ikke; han satte engelsk rekord med 73,5 meter.

Publikum ved OL kastede deres kærlighed på den engelske skihopper, men forud for sin OL-deltagelse mødte han også modstand.

»De sagde, jeg var bange for højder. Men jeg lavede 60 skihop om dagen, og det er næppe noget, nogen, der er bange for højder, ville gøre,« lød det i 2007 fra Eddie The Eagle til avisen The Guardian.

Men var han bange for at springe?

»Selvfølgelig var jeg det. Der var altid en chance for, at mit næste hop ville blive mit sidste. En stor chance,« lød det.

Eddie ’The Eagle’ lod sig ikke slå ud, selv om han faktisk var bange for at se ned af skihopbakken. Han sagde selv, at OL ville blive en succes, hvis bare han var med. Han blev berømt for sin udholdenhed og for at være en ’heroisk fiasko’, og publikum blev vildere med ham, jo værre han præsterede på skihopbakken.

Snart blev det engelske ski-ikon også en berømthed på tv, og han optrådte på talk shows over hele verden. The Tonight Show fik besøg af ham under OL, og af medierne fik han øgenavnet ’Mr. Magoo’. Hans beundrere roste ham for at vise den sande olympiske ånd som amatøratlet, der blot ønsker at gøre sit bedste uanset vinderchancer.

Publikum var vilde med Eddie ’The Eagle’. Folk fra skihopmiljøet var knapt så begejstrede. Man var pinlig berørt over englænderens dårlige præstationer, og reglerne for OL-kvalifikation blev derfor strammet i kølvandet på vinterlegene i Calgary.

Formanden for OL-organiseringskomiteen, Frank King, fremhævede Eddie ’The Eagle’ i sin tale ved afslutningsceremonien:

»Ved disse Lege har nogle udøvere vundet guld, andre har slået rekorder, og nogle af jer har endda steget op som en ørn.«

Historien om Eddie ’The Eagle’ er historien om en mand, der måske ikke har det største talent eller det bedste grundlag for at opnå succes, men som inderligt ønsker at konkurrere på den store scene. Historien giver anledning til måske at hylde dem, der ikke altid ender øverst på præmiepodiet. Historien om, at alle skal have chancen. For vi kan vel ikke alle ligne Lionel Messi, Serena Williams eller Kobe Bryant?

Det har i flere år været hensigten at filmatisere Eddie ’The Eagles’ liv og karriere. Og nu er det endelig lykkedes. Filmen ’Eddie The Eagle’ rammer de danske biografer 31. marts, og den i dag 52-årige engelske eks-skihopper bliver udødeliggjort i skikkelse af skuespilleren Taron Egerton. Med på rollelisten er også Hugh Jackman som den fiktive træner Bronson Peary.