Kajakroeren René Holten Poulsen misser en plads ved OL i Tokyo, da han bliver nummer fire i finalen ved et OL-kvalifikationsstævne i Rusland.

Den danske stjerne har været med ved de seneste tre olympiske lege. Størst succes havde han i debuten i 2008, hvor han sammen med Kim Wraa vandt sølv i toerkajak.

Den eftertragtede OL-billet gik til kineseren Dong Zhang, der med en stærk slutspurt fik presset kajakken først over mållinjen og bagefter drejede rundt og plaskede ned i vandet.

Holten Poulsen fik ellers en stærk start og lå forrest, men efter halvdelen af de 1000 meter var danskeren nede både tredjepladsen.

Den italienske og kroatiske båd var foran.

På det tidspunkt lå Dong Zhang bag de forreste, men kineseren fik kæmpet sig til sejren med et lille hul til den italienske og litauiske båd, mens Holten Poulsen krydsede mållinjen 1,24 sekunder efter vinderen.

Med fjerdepladsen ved denne uges OL-kvalifikationsstævne i Rusland har han opbrugt samtlige muligheder for at komme med til sommerens lege i Japans hovedstad.

René Holten Poulsen var regnet som et af Danmarks største medaljehåb før OL i Rio de Janeiro for fem år siden, men floppede i finalen.