Skriget i teltet sagde det hele.
Danmarks bryde-bronzevinder Turpal Bisultanov gik lige rundt om et hjørne efter alle sine interviews. Man kunne ikke se noget bag teltdugen, men nøj, hvor kunne man høre ham og holdet!
De brølede, så teltpløkkerne var ved at løsne sig: JAAAAAAIAAAIA!
»Det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er verdens lykkeligste mand,« lød det fra Turpal Bisultanov.
»For tre uger siden var jeg ikke engang på tilmeldingslisten. Nu står jeg med en OL-bronzemedalje. Det er helt vildt.«
»Jeg er 22 år gammel, og jeg har EM-guld, VM-sølv og OL-bronze. Jeg ville ønske, at det var guld, guld guld, men jeg må bare fortsætte for at opnå mine drømme. Og fortsætte med at drømme - så skal det nok gå.«
Afgørelsen kom efter et fantastisk løft, hvor ungareren blev smidt ud som affald efter årets bedste fest.
»Jeg tror aldrig, jeg har løftet ham før. Det var nok det rette tidspunkt.«
Han havde næsten glemt, hvor ondt han havde i kroppen.
»Efter min lur fik jeg rigtig ondt i skulderen, men der kommer nok smerte senere i dag. Mit øje svier ad helvedes til, så nu må vi se senere på aftenen. Det kan være jeg skal have et par panodiler, så jeg kan holde aftenen ud og fejre det med mine venner og familie.«
Aftenens fest var ikke helt på plads endnu, men en ting var sikkert.
»Jeg skal ringe til min mor og sige til hende, hvor meget jeg elsker hende.«