For rullende kamera indrømmende den norske skiskytte Sturla Holm Lægreid pludselig, at han havde været sin nu tidligere kæreste utro.

Den afsløring tiltrak sig siden stor opmærksomhed – og kritik. Nu beklager han, at han delte den på det, der skulle have været en fejringsdag under det igangværende vinter-OL.

Skiskytten Sturla Holm Lægreid vandt tirsdag bronze under vinter-OL.
Skiskytten Sturla Holm Lægreid vandt tirsdag bronze under vinter-OL. Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

»Jeg beklager dybt, at jeg kom med denne personlige historie på en dag, der var en festdag for norsk skiskydning. Jeg er ikke helt mig selv i øjeblikket og tænker ikke klart,« siger han ifølge VG i en skriftlig udtalelse.

Selv havde Sturla Holm Lægreid tirsdag lige sikret sig en medalje af bronze i herrernes 20 kilometer, da han stillede klar til et interview med NRK, mens landsmanden Johan-Olav Botn havde vundet guld.

Da Johan-Olav Botn krydsede målstregen, råbte han en hilsen til sin afdøde landsmand Sivert Guttorm Bakken, som han selv fandt død på et hotelværelse i slutningen af 2025:

»Sivert, vi klarede den,« lød det fra ham.

Her ses fra venstre: Franske Eric Perrot, der vandte sølv, norske Johan-Olav Botn, der vandt guld, og norske Sturla Holm Lægreid, som vandt bronze tirsdag.
Her ses fra venstre: Franske Eric Perrot, der vandte sølv, norske Johan-Olav Botn, der vandt guld, og norske Sturla Holm Lægreid, som vandt bronze tirsdag. Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

Omvendt tog det interview, som Sturla Holm Lægreid gav til NRK, noget af en drejning, da han pludselig indrømmede utroskab:

»For seks måneder siden mødte jeg mit livs kærlighed. Den smukkeste, sødeste person i verden, og for tre måneder siden begik jeg mit livs største fejl og var hende utro,« lød det fra den 28-årige nordmand:

»Det fortalte jeg hende for en uge siden. Det har været den værste uge i mit liv. Jeg havde en guldmedalje i livet. Der er sikkert mange mennesker nu, der ser på mig med andre øjne, men jeg har kun øjne for hende.«

Siden har flere kritiseret ham for timingen af delingen af den personlige historie og for på den måde at overskygge Johan-Olav Botns guldmedalje. 

Sturla Holm Lægreid ses her med sin bronzemedalje.  
Sturla Holm Lægreid ses her med sin bronzemedalje.   Foto: Pierre Teyssot/EPA/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften undskyldte Sturla Holm Lægreid også:

»Jeg må undskylde, hvis jeg ødelagde denne dag for dig. Men jeg tror, du forstår,« sagde han til sin guldvindende landsmand på et pressemøde.

Onsdag understreger han endnu en gang, at han beklager:

»Min undskyldning går til Johan-Olav, der fortjente al opmærksomheden efter guldet. Den går også til min ekskæreste, som ufrivilligt endte i mediernes søgelys,« skriver han ifølge VG i sin udtalelse:

»Jeg håber, hun har det godt. Jeg kan ikke gøre det her om, men jeg vil nu lægge det bag mig og fokusere på OL. Jeg kommer ikke til at svare på yderligere spørgsmål om dette.«

Tidligere onsdag var VG i kontakt med Sturla Holm Lægreids tidligere kæreste, som i en skriftlig kommentar blandt andet udtalte:

»Det er svært at tilgive. Selv efter en kærlighedserklæring foran hele verden.«

Hendes reaktion kan du læse mere om i artiklen HER.

Du kan lytte til B.T. FodboldB.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Fodbold

I dag vender panelet følgende emner: Sune Smith kritiserer Nedre C, charmeforladte Brøndby, endelig gode nyheder for landsholdet, FCM's psykologiske transferkrigsførsel - og et lille AGF-dilemma.  Episoden er sponsoreret af Hello Fresh. Gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder! Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Gæstevært: Frederik Gernigon, B.T.s sportsjournalist B.T.s fodboldeksperter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen